Statisk – Parasol Festival

Foto: Daniel Hjorth
Venue: Parasol Festival
Dato: Fredag den 9. juli 2021

Den odenseanske duo Statisk triumferede efter en sløv og våd start på hjemmebanen, da de spillede regnen væk fra Farvergården.

[rwp_box id=”0″]

Så kender vi det danske festivalvejr igen. For det publikum, der klokken 19:45 stod klar til aftenens næstsidste koncert med genreskubbende Statisk, virkede navnet på Odenses Parasol Festival måske en anelse misvisende. De parasoller, der var hængt op som pynt, var nemlig i undertal i forhold til de mange paraplyer, der var blevet hevet frem. Det kunne derfor godt virke som en vanskelig opgave for duoen, der med hjælp fra de gæstende live-medlemmer skulle forsøge at få folk op af festivalstolene. 

Flere af de folk, der ikke havde forladt pladsen, da regnen begyndte under den forrige koncert, tøvede da også i første omgang med at samle sig foran scenen. Forsanger Mathias Ranch Skov har heldigvis et fantastisk publikumstække og en smittende energi, og regnen stilnede lidt af i løbet af koncerten. Derfor kom der også flere og flere folk mod scenen, mens stemningen blev bedre og bedre – nærmest synkront med at knapperne på Skovs skjorte blev løsnet mere og mere. 

Den festlige blanding af elektronisk pop, hip-hop og rendyrket punk-energi og det ungdommeligt indædte tekstunivers fungerer da også bedst foran sådan et stående publikum, hvilket aftenens koncert var et tydeligt bevis på. Højdepunktet kom mod slutningen af koncerten, da duoens største hit “Højhus” blev spillet. Det var ganske tydeligt, at det var denne sang, de fleste kendte Statisk for, og det vidner måske også lidt om den begrænsning i forhold til genkendelighed, der til tider kan ramme pop-orienterede bands, der er så nye. Hvor der blev sunget højlydt med på hvert enkelt af Barselonas numre ved den efterfølgende koncert, blev det sjældent rigtigt til fællessang under Statisk koncert, på trods af at bandet stammer fra Odense. 

Fællessang er selvfølgelig ikke et must for en god koncert, men det kunne da have skubbet koncerten tættere på det kogepunkt, der, trods ihærdige forsøg fra Skov, ikke blev nået. Og så fungerer det heller ikke særligt godt, når publikum bliver bedt om at synge med, men ikke rigtigt kan.

Danset blev der til gengæld, og hvis der er én ting, der gør duoens koncerter anbefalingsværdige, så er det netop chancen for at give den gas til den eminente produktion, der går perfekt i spænd med Skovs kraftfulde stemme.

Simon Rønne
Simonronne@bandsoftomorrow.com