09 jul Spritnyt act på den danske musikscene kan opleves til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Byhaven
Foto: Anton Koch (Pressebillede)
JOLES er helt ny på den danske musikscene, og vi kan derfor præsentere hendes debut til vores koncertaften den 21. juli i Byhaven.
Du kender nok ikke til JOLES endnu, men onsdag den 21. juli kan du være nogle af de første til at opleve hende når hun sammen med Andreas Kruse, spiller i Byhaven. Bag kunstneren finder man Julie Schmidt Nielsen, som allerede i en ung alder begyndte at skrive digte og prosatekster. Hun har førhen været frontfigur i et band, men nu er hun klar til at tage skridtet videre og udfolde sig som soloartisten JOLES. Sammen med Andreas Kruse, kan I opleve hendes allerførste koncert, og vi ser i den grad et spirende talent i JOLES. Hun er en hybrid mellem mange lydbilleder, og hendes lyd bevæger sig både i det poppede, elektroniske og det alternative, men vigtigst af alt er for JOLES hendes tekster, og det omkringliggende univers, som virkelig indkapsler sig om refleksioner og storytelling. Vi er så klar på endelig at kunne opleve hvad JOLES kan byde på, og vi er derfor super glade for at kunne præsentere hende til vores Uimodståelige koncert, som nu fuldender vores aften den 21. juli.
Sæt kryds i kalenderen, tag alle dine nærmeste under armen, og så ses vi til en fantastisk aften i vækstlagets navn! Find informationer om aftenen via facebookbegivenheden her. og tjek JOLES ud på hendes Instagramprofil her.