praytell. bringer energi til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Byhaven

Foto: Paakow Tawiah (pressebillede)

Sommerkoncerterne er godt i gang rundt om i landet, og det samme er Bands of Tomorrows Uimodståelige, som er en koncertrække rundt omkring i landet. I dag kan vi med glæde annoncere, at praytell. indtager Byhaven som det tredje act den 4. august.

Siden vi første gang hørte om praytell. har vi været blæst bagover af den atypiske tilgang, han har til sin musik. Energien på hans debut-EP Lol, We’re All Gonna Die:)) er ikke til at tage fejl af, og det er fuldstændig uundgåeligt, at man spærre øjnene op, når man for første gang høre den dybt originale vokal og produktion. Vores anmelder var i øvrigt særdeles begejstret for EP’en, og du kan læse den flotte anmeldelse af den her. Desuden mødte vi også praytell. til et portrætinterview, hvor han åbner op for, hvad det er for en karakter, han har skabt. Du kan læse interviewet her.

Vi er selvsagt enormt spændte på at se praytell. live, når han indtager de hyggelige omgivelser i Pumpehusets Byhave. Vi tør godt love, at der kommer til at være fuld smadder på både lydniveau og energi på scenen. Koncerten løber af stablen onsdag den 4. august – du kan læse mere om aftenen i begivenheden her.

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com