10 jul Barselona – Parasol Festival
Foto: Edi Cliff (Pressebillede)
Venue: Parasol Festival
Dato: Fredag den 9. juli
Magien fik en abrupt ende, da Barselona pludseligt måtte forlade scenen med ét nummer tilbage på sætlisten. En ærgerlig afslutning på en euforisk koncert, som mindede alle blandt det stående – og dansende – publikum, om hvad vi har manglet det seneste halvandet år.
[rwp_box id=”0″]
Som tørstende ørkenvandrere flokkedes det odenseanske publikum til scenen, hvor Barselonas musik agerede som en livgivende oase. Efter hvad der føles som en evighed uden stående koncerter, virkede det næsten surrealistisk igen at kunne smelte sammen i ekstase – forenet af kærlighed til musikken.
Og kærligheden lå da også utroligt tungt i luften på denne fredag aften, hvor regnen nærmest synes ubetydelig. Det var i hvert fald helt klart, at fynboerne anser Barselona som deres lokale helte. Godt nok er duoen bosat i hovedstadsområdet, hvor forsanger Rud Aslak stammer fra. Til gengæld er Rasmus Theodor født og opvokset lige her i Odense, mens de to drenge – og de resterende tre live-medlemmer – mødte hinanden på Ollerup Efterskole på Sydfyn.
Aslak og Theodor er ganske vist populære i meget af det danske land, men få steder kan publikum synge med på de skønne indie-popsange, som de kan i Odense. Fællessangen, der stilsikkert blev ført an af Aslaks karakteristiske og varme vokal, var selvsagt mest højlydt under velkendte numre som “Fra Wien til Rom” og “Hvornår”. Det følelsesmæssige højdepunkt kom imidlertid under Legebørns albumlukker “Vi er her ikke for evigt, men vi er her lidt endnu”. Det var næsten umuligt at undgå gåsehuden under det ofte gentagne omkvæd, som ordret er gengivet i sangtitlen. Med de ord rungende gennem Farvergården, som er kulissen for Parasol Festival 2021, indså man for alvor, hvor savnet oplevelser som denne har været i løbet af det seneste halvandet år.
Noget af den fantastiske stemning blandt publikum skyldes givetvis netop euforien over igen at kunne opleve en koncert under nogenlunde normale omstændigheder – stående med en skvulpende fadøl i hånden – men meget af æren bør også tilskrives bandet, der stort set fejlfrit og med et konstant potent energiniveau løftede oplevelsen til astronomiske højder.
Af samme grund var det også særligt skuffende, når Aslak midt i den fortsat voksende opstemthed hen imod slutningen af aftenen pludselig annoncerede, at bandet simpelthen ikke fik lov til at spille deres sidste nummer, der på sætlisten er angivet som “Bankende Hjerter”. Denne bratte slutning på koncerten skyldes nok, at bandet gik på scenen et kvarters tid senere end planlagt og et sikkert ganske tæt program i forhold til nedlukning af festivalpladsen, der skal stå klar igen næste dag.
Dertil skal det også bemærkes, at publikum ikke var klar over, at “Mennesker mod mennesker” blev aftenens sidste nummer. Havde man vidst dette, var der sandsynligvis blevet lagt et ekstra niveau på stemningen, der i stedet virkede lettere uforløst grundet den pludselige ende på koncerten. Det var en ærgerlig afslutning på en aften, der ellers havde været decideret magisk, og det trækker desværre det generelle indtryk af koncerten en anelse ned, da det sidste nummer havde potentialet til at blive et højdepunkt uden lige.
