fbpx

Gør dig klar til R&B-hiphop med Jaya Merichau til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Byhaven

Foto: Signe Clemmesen (Pressebillede)

Endnu en super sej upcoming artist, kan nu opleves den 4. august i Byhaven.

Vi har netop kunne offentliggøre at Julie Ellinor er det første act, som man kan glæde sig til at opleve til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Byhaven. Endnu en sej kvinde, kan opleves selvsamme aften, og det er Jaya Merichau. Hun er en artist med kant, og som med sin do-it-yourself elektro-hiphop, kan få et hvert hoved til at vrikke fra side til side. Vi har førhen haft fornøjelsen af at have forpremiere på hendes mere R&B inspirerede single “Helt Ned”, og også singlen “Længere Dage” har været at finde på vores Nordiske Hits playliste. Vi ser helt klart Merichau som en fornem kandidat på den nye danske rap-scene, med sine fejlfrie rap-flows og ørehængende hooks. Samtidig er teksterne ærlige, stærke og sårbare, og tager lytteren med ind i hendes dragende lydunivers. Hun er tidligere blevet anbefalet af Karrierekanonen og vandt forrige år konkurrencen Emergenza for upcoming kunstnere. Jaya Merichau vil frem – og hun er på vej!

Udover det, er Jaya Merichau indbegrebet af Pussy Power, og er ikke bleg for at ytre sine skarpe holdninger – hun er en artist med ben i næsen, og du kan opleve hende onsdag den 4. august i Byhaven.

Find begivenheden her, og tag alle dine venner med under armen, til en aften i vækstlagets tegn.

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com