fbpx

DARKSIDE – Spiral

Foto: PR (Pressebillede)
Label: Matador / Playground Music
Udgivelsesdato: Fredag den 23. juli 2021

Eksperimenterende instrumentalduo falder over egne ben og gaber over lidt for meget på ny elektronisk plade.

DARKSIDE – Spiral
3.5 / 5 Anmeldelse

Hvis man vover sig ud på den elektroniske musikscene, vil man uden tvivl hurtigt stifte bekendtskab med den chilensk-amerikanske Nicolas Jaar, der de seneste år har været særdeles toneangivende på netop den front. Derfra er der ikke langt til hans sideprojekt DARKSIDE, der laves i samarbejde med den amerikanske multiinstrumentalist Dave Harrington.

DARKSIDE er et ambient eksperiment, der bedst kan beskrives ved at lytte til dem. Det er deres seneste album, Spiral, et ganske godt eksempel på. Albummet indeholder alt lige fra orientalsk usammenhængende lyde, der normalvis mest hører til en mellemøstlig brudedans, til en depressiv David Bowie lignende intro-speaking.

Jaar har en gang udtalt om DARKSIDE-projektet, at det er de to venners ’jam band og legestue’, og det indkapsler Spirals lydbillede ganske godt. På nummeret “The Limit” er lydrammerne voldsomme og sporadiske. Og med lydsporene pillet fra hinanden kunne det på sin vis sagtens udgøre noget af et acid-jazz lignende nummer. Til forskel fra det følger det mere klassisk elektroniske nummer “Lawmaker”, der overordnet set minder meget om det de to musikere tidligere har udgivet sammen under samme navn. Det er sådan man normalvis kender dem.
En tredje retning finder vi på “Liberty Bell”, der uden tvivl er et af albummets højdepunkter, selvom man kan undre sig over, hvad Ribes kirkeklokker, imponerende guitarspil og en underliggende Hawaii-charter-stemning egentlig har at gøre med hinanden. Men, som når de to venner producerer hver for sig og for andre, forener de, på dette album, hinandens forskellighed i en musikalsk symbiose, der udgør den tredje person i studiet.

Spiral er ikke ambient musik i klassisk forstand – i hvert fald ikke som jeg kender det – men det gør på sin vis ikke noget, at mit udgangspunkt bliver udfordret lidt. Hvis man er til den lidt mere eksperimenterende og globalt inspirerede Nicholas Jaar er Spiral et godt bud på et nyt musikalsk album-crush. Men hvis man stadig står og hænger lidt i det gamle støvede Brian Eno-hjørne, er Spiral lidt for rodet og diffus til at lokke en ud af de trygge rammer. Men måske næste gang, drenge!

Kristian Paris
Kristianparis@bandsoftomorrow.com