10 hurtige til Uimodståelige Jaya Merichau

Foto: Signe Clemmesen (Pressebillede)

Jaya Merichau er én af de artister, som du kan opleve til vores Uimodståelige koncert i Byhaven, onsdag den 4. august. Derfor har vi stillet artisten 10 hurtige spørgsmål, så I derude, kan lære musikerne bedre at kende.

Jaya Merichau har vi førhen haft stor interesse i, og både haft en eksklusiv forpremiere på nummeret “Helt Ned” og haft hende på feature på vores Nordiske Hits-playliste. Nu er der gået noget tid, og man kan nu opleve hende live, når hun gæster scenen til vores Uimodståelige arrangement i Byhaven. Glæd jer til seje rap-flows og ørehængende beats, som helt sikkert vil fylde Byhaven op, med en sprød og lækker vibe. Hendes musik bevæger sig i en lækker blanding af rap, hiphop og R&B, så der er i den grad noget at glæde sig til. Sæt kryds i kalenderen og find blandt andet ud af, hvilken koncert der har været den bedste for Merichau, eller hvordan hun startede med at lave musik. God fornøjelse!

1. Min musik er..

– noget du ikke har hørt før. Nytænkende, følelsesmæssig og god stemning.

2. Jeg begyndte at lave musik fordi…

Fordi det er den eneste måde, at jeg kan komme clean med alle mine følelser på, og fordi jeg simpelthen knuselsker følelsen den giver mig.

3. Jeg finder inspiration i…

i mit eget liv. Der er til tider kaos, og det er der jeg skriver bedst. Jeg finder inspiration fra hverdagen, fra de svære perioder og de forbudte byture.

4. Den bedste koncert, jeg nogensinde har været til, var…

– den er røv svær. Men det må være The Blaze, som jeg så i Vega i 2019. Alt ved den koncert var usammenligneligt.

5. Det vildeste sted, jeg kan forestille mig at spille, er…

– det er vel en cliche, men hvem drømmer ikke om Orange..

6. Hvis ikke jeg var musikere, ville jeg være…

– fodboldspiller eller mediebranche tøs.

7. Jeg drømmer om…

– at kunne leve af at være musiker. At kunne inspirere andre med min musik og med mit væsen. 

8. Det vigtigste for mig, når jeg spiller live, er…

at folk har en kæmpe fest og at de glemmer dagligdagens små problemer, og bare lytter til mig. 

9. Når folk lytter til min musik, skal de…

huske og nyde det og huske at smile!

10. Til min koncert i Byhaven kan man forvente…

– kæmpe stemning og godt humør, men man kan også forvente de små melankolske momenter, samt de romantiske momenter. Det er en rutsjebanetur og man får sommerfugle i maven af den! 

Find facebookbegivenhed her, og glæd dig til en aften med en masse spændende artister.

Liva Duus Thorlacius
Livaduus@bandsoftomorrow.com