28 jun Ugens Upcoming – Hakes

Foto: Alexander Leistiko (Pressebillede)

Vores sidste Upcoming inden sommerferien, er med den kvindelige artist Hakes. Hun er helt ny under dette nye kunstnernavn, men er ikke uvant på en scene. Lær hende bedre at kende lige her.

Danske Hakes udgav tidligere på året sin debut-single “Take Me Home”, som vi også skrev en artikel om her på redaktionen. Bag Hakes finder man Lea Hakesberg, og før i tiden gik hun nemlig under kunstnernavnet LEA, hvor hun endda blev udvalgt til KarriereKanonen i 2017, og samme år optrådte hun med en anmelderrost optræden på SPOT Festival. Men så skrøbeligt som livet nu kan være, måtte Lea Hakesberg, træde en smule væk fra musikscenen i en periode, som var ekstra svær. Men heldigvis er Hakesberg tilbage i et melankolsk popunivers hvor lyden er enkel, men udtryksfuld. “Take Me Home” er første smagsprøve på en EP, som vi forhåbentlig får på gaden inden året er omme. I mellem tiden vil vi anbefale at holde øje med Hakes og finde ud af hvilken kunstner hun er, gennem vores 10 spørgsmål.

Hvem er Hakes?

– Bag Hakes er jeg, Lea Hakesberg. Musiker, sanger og sangskriver. Det er både første halvdel af mit efternavn, men er også navnet på en fisk. Før i tiden gik jeg under navnet LEA. Det føltes lidt for sårbart, så det var vigtigt at navnet skulle have et personligt afsæt uden at være direkte knyttet til mig. Vand har altid været mit element, så det føltes som det perfekte alias.

Hvordan vil du beskrive din lyd?

– Hakes handler om at mærke, at man har noget på spil. Lyden er enkel, men udtryksfuld og gennem et blåt univers sættes der ord på nogle af de følelser, som jeg selv har svært ved at udtrykke. Det kan være alt fra desperation og vrede til håb. Personligt kan jeg være meget konfliktsky – det prøver jeg lidt at udfordre. 

Hvordan startede du?

– Jeg kommer fra et hjem, hvor musik altid har fyldt meget. Mine forældre har aldrig selv spillet, men der har altid været meget musik derhjemme. Det er nok ikke nogen hemmelighed, at jeg er følsom. Musik er jo det vildeste følelseskammer, så det faldt mig meget naturligt. Da jeg var 14 år fik jeg et klaver, selvom jeg ikke kunne spille en eneste tone. Så gik jeg i krig med tutorials på YouTube og kunne bare mærke hvor befriende det var, at have sit eget private rum. I starten var musikken meget en privat dagbog, men efter gymnasiet startede jeg på Engelsholm Højskole. Jeg var så heldig at blive en del af et kreativt fællesskab, som var gode til at støtte og opfordre hinanden. Det gav mig modet til at vise sangene frem. Kort tid efter højskolen sendte jeg sange ud under navnet LEA, hvor jeg blandt andet blev udvalgt til KarriereKanonen i 2017. Tingene gik stærkt dengang, men nogle gange spænder livet ben for en. Indenfor en kort periode mistede jeg blandt andet min far og jeg havde brug for at trække mig fra branchen og finde ud af hvem jeg var. Sorg kan være så altopslugende og det kan være svært at genkende sig selv. Det har taget tid at stå ved fortællingerne, men med Hakes forsøger jeg at sætte ord på fortiden og bygge en bro til nutiden. 

Kan du fortælle lidt om den proces, der foregår, når du skriver musik?

– Mine mest spontane ideer kommer tit når jeg laver alt muligt andet, så jeg sørger for at have min telefon tæt på, så jeg hurtigt lige kan optage. Derefter plejer jeg som udgangspunkt at tage ideerne over på klaveret og finde ud af hvilke akkorder, som bedst indfanger stemningen. Indtil videre har jeg skrevet de fleste sange færdige på klaveret, før produktionen kommer på. Jeg kan godt lide at vide, at sangene kan stå alene når alle lag skrælles væk. På den måde kommer produktionen til at løfte, men ikke skabe sangene. 

Hvilke musikere har haft størst indflydelse på din lyd?

– Jeg tror det må være James Blake og Sohn. Jeg kan huske første gang jeg hørte ”Limit To Your Love”. Den bas gik lige i hjertet. 

Hvad er der på pladespilleren lige nu?

– Den er svær. Der er så meget god musik derude, men der er særligt nogle danske numre, som kører hjemme hos mig; Alex Vargas “The Killing Kind”. Det nummer bliver ved med at følge mig. Synes virkelig det er et smukt eksempel på et nummer, som formår at formidle desperation og afsavn. Goss “Mad Man”. Slap af, det er bare skønt. Mercedess “Serious Dancing”. Giver mig associationer til Banks synthesizer på “Gemini Feed”!

Hvad er du i gang med lige nu? (på musikfronten)

– Lige nu er jeg i gang med at pudse de sidste sange af til min debut-EP ‘Part and Dissolve’, som er planlagt til at udkomme til efteråret. Det er nogle sange, som har fulgt mig længe, så jeg glæder mig til at slippe dem fri. 

Hvad er drømmen?

– Selvfølgelig drømmer jeg om at kunne blive ved i mange år og spille på nogle af de fineste scener. Men vigtigst af alt, så tror jeg at jeg drømmer om at kunne skabe nogle sange, som kan få betydning for andre end mig. 

Hvis du kun måtte vælge én af dine sange, folk skulle lytte til, hvilken var det så?

– Lige nu er det kun ”Take Me Home” som er ude, men jeg er meget spændt på at præsentere hele EP’en. Sangene hænger sammen og bidrager alle til fortællingen om at miste. 

Hvis din musik var en drink, hvilken ville den så være? 

– Uj, det må nok blive en god gin og tonic. Ærlig og dejligt enkel.