04 jun SPOT Festival løfter sløret for 9 nye navne
Foto: Mina Okabe // Karen Rosetzsky (pressebillede)
SPOT Festival har allerede præsenteret et svimlende stærkt line-up til efterårets begivenhed. Nu tilføjer de yderligere 9 fantastiske navne til plakaten!
I en tid hvor de fleste festivaler må udskyde afholdelsen til næste år, er SPOT Festival en lysende fakkel i mørket. Den Aarhus-baserede festival, som løber af stablen fra den 17.-19. september, bliver afholdt som den plejer. Plakaten er allerede spækket med lovende navne, og nu får vi altså hele 9 mere af slagsen. Line-uppet bliver i dag udvidet med: Angående Mig, Blæst, Brothers Moving, EmmaDop, FRAADS, Ida Laurberg, Leizure, Mina Okabe og såforsatan.
Skynd dig at få fingrene i en billet, så du kan opleve Danmarks bedste vækstlagsfestival.