Se Tomas Høffding som danseleder

Foto: Lin Alluna (pressebillede)

WhoMadeWho-sangeren Tomas Høffding er godt i gang med at skabe en karriere i egent navn. Nu er han klar med en både rørende og humoristisk musikvideo til sangen “Breve Fra Barndommens Land” fra hans nye album.

I starten af året udgav Tomas Høffding debutalbummet i eget navn, Ild, Drømme, Frihed og Fred, og åbningsnummeret på albummet er den smukke sang, “Breve Fra Barndommens Land”. I sangen viser Høffding sig fra den bassist-side, som mange sikkert elsker fra hans arbejde i WhoMadeWho. Det er en nemlig en funky basgang, der er fundamentet i sangen. Høffding forklarer dog selv, at han synes, at det er sangens omkvæd, der får det til at blive noget helt særligt. I omkvædet har Høffding nemlig fået hjælp af den dygtige sangerinde Lydmor, og hendes vokal er med til at gøre omkvædet legende let.

Nu er Tomas Høffding også klar med en musikvideo til sangen, hvor man ser Høffding lede en lille dansetrup i en gynmastiksal. I starten tænker man måske, at de dansemoves Høffding fyrer af, ser en anelse humoristiske ud, men da man fanger sammenhængen mellem dansen og den rørende melankolske sang, så er det som om, at det hele går op i en højere enhed.

Du kan finde musikvideoen på YouTube her

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com