Nordiske Hits // Uge 24

Foto: Josie Amadonna // Hedda Rysstad (pressebillede)

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Josie Amadonna – “Donkey Kong”

Josie Amadonnas debutsingle “Donkey Kong” er næsten selvskrevet på denne uges playliste. “Donkey Kong” er nemlig lige præcis det vi elsker ved ny nordisk musik. Det er provokerende, det er nytænkende og så er det bare gennemført sejt. Måske Josies navn siger dig noget? Enten er det fordi, at “Donkey Kong” allerede er kommet i heftigt rotation på P3, eller også er det fordi, hun var en af de fem finalister i dette års KarriereKanonen. Hvis du ikke kender hende, så skynd dig at lyt til “Donkey Kong”, for her beviser Josie, at hun som artist hverken er Tessa, Clara eller Jada – hun er helt sin egen.

ur Monarch – “moulaga”

Vi bliver ved de attitudestærke kvinder, men iler videre til Norge, som den fremadstormende ur Monarch repræsenterer på denne uges nordiske hits. Singlen “Moulaga” (som betyder ‘kontanter’ på fransk) er et lækkert R&B-track der trækker tråde til både den dansevenlige pop, men også til den attitudefyldte hiphop. “Moulaga” er ment som en påmindelse om, at man skal være tro mod sig selv, og stå ved den man er – og så er den faktisk indspillet i en kold bunker lidt udenfor København. Og så er det en lækker og dansevenlig sang, som derfor selvfølgelig har en plads på denne uges nordiske hits.

Emelie Hollow x Niclas Sahl – “Careful”

Den norske sangerinde Emelie Hollow, har før haft succes med at gå sammen med danske artister om at lave sange. Denne gang har hun samarbejde med ingen andre end Nicklas Sahl, og det er blevet til den storladede sang, “Careful”. Emelie Hollow har en karakteristisk nasal stemme, og på “Careful” mixer den perfekt ind i det poppede univers, som bliver skabt af masser af kor og synthesizer-effekter. Og så er det bare imponerende at høre Emelie Hollow skifte mellem fuldregister og falset, som var det det letteste i verden. Derudover skaber de vers, Nicklas Sahl synger, en fin følelse af variation og drama i sangen. Hør selv på denne udgave af nordiske hits.

Ellers tilføjet:
Animaux Animé – “Power”
Antiplanet – “Note To Self”
Beige – “kreditkort”
Carte Blanche – “Iris”
EmmaDop – “VEGAN”
FILIPPA – “Slowmover”
Flora Cash – “Don’t You Look At Me That Way”
Ida Laurberg – “Feel So Loud”
Karl William – “Comfortable”
Klaptrae – “Space, Changed”
lærkelil – “Tag mig med”
Lukas Claude – “Fake Love”
MALMØ – “No Words II”
MALU – “No Hearts”
MetroMetro – “Fang Mig”
Nelson Elle – “Liar”
Pasha – “You and I”
PLENTY – “For Now”
Silvia – “Tilbage”
The Boy Below – “Nightmare Hungry Heart”
Riga Tiger – “Alltid som du vill”
Sebastian Wibe & No Others – “Can’t Let Go”

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com