01 jun Koncertanbefalinger // Uge 22
Foto: BBYBITES // Julie Montauk (pressebillede)
Så er vi klar med vores ugentlige koncertanbefalinger, som i denne omgang byder på alt fra powerrock til dansevenlig pop. Vi har udvalgt fem interessante oplevelser, som du kan læse mere om herunder.
Bands of Tomorrows Uimodståelige: Mob War + Sovereign
Hvor: Byhaven – København
Hvornår: Fredag den 4. juni kl. 19.00
I løbet af året inviterer Bands Of Tomorrow en masse artister fra vækstlaget ind i de hyggelige omgivelser i Byhaven for at hylde talenter og nye, lovende artister. På lørdag er det Mob War og Sovereign, der indertager scenen. Mob war er en dybt ambitiøs trio, der laver eksperimenterende rock. Sidste år udgav de debutalbummet Situvidual, der var optaget af mennesker og deres evne til at tilpasse sig forskellige situationer. Vi glæder os til at se, hvordan Mob War tilpasser sig en lækker sommer aften i Byhaven.
Matchet sammen med Mob War er en anden trio, nemlig det højintense og energiske rockband Sovereign, der har en evne til at kombinere det organiske og elektroniske i en balance, der er både charmerende og forførende. Vi glæder os til at se en masse af jer!
BBYBITES
Hvor: Hotel Cecil – København
Hvornår: Fredag den 4. juni kl. 21.00
Det er ikke mange dage siden, at det spirrende pop-talent BBYBITES udgav sin seneste single “Take Me Hard”. Singlen er endnu et eksempel på, hvor god en fornemmelse den unge sangerinde har for, hvad der skal til for at lave en dansevenlig popsang i 2021. Vi forventer, at det bliver svært at blive siddende til hendes koncert på Hotel Cecil, og hvem kunne ikke bruge en god siddende fredagsfest?
Undertekst + IAMJJ
Hvor: Tivoli – København
Hvornår: Torsdag den 3. juni kl. 19.00
Lillefredag i Tivoli har booket et fremragende program denne sommer, og en af de aftener vi har glædet os til, er på torsdag, hvor Undertekst og IAMJJ går på den mægtige scene på plænen midt i hovedstaden. Undertekst er et charmerende firemands-band, der har rødder helt tilbage fra deres fælles efterskoleophold. Særligt med hittet “Skal Vi Tage Til Månen” viste de, hvor meget potentiale de har. IAMJJ er aktuel med sommerbaskeren “Your Parents House”, der er en sang, der bringer håb om fremtiden. Selvfølgelig håber vi på godt vejr på torsdag, men ellers har vi faktisk tiltro til, at IAMJJs positive lyd, kan få solen til at gennembryde selv et halvtykt skydække.
Bisse
Hvor: Store VEGA – København
Hvornår: Torsdag den 4. juni kl. 17.00
Bisse følger den stolte, danske tradition for nærværende sangskrivning, men er samtidig helt sin egen. Han har efterhånden et hav af album i baggagen, og er derfor også en enormt rutineret performer på scenen. På torsdag i Store VEGA forventer vi at høre musik fra hans seneste album Cobid-20, og vi forventer, at det bliver både sjovt, rørende og ikke mindst – nærværende.
Gurli Ovctavia
Hvor: RUST – København
Hvornår: Lørdag den 5. juni kl. 20.30
Gurli Octavias musik har evnen til at tryllebinde sine lyttere med nostalgiske og melankolske melodier og ekstremt inderlige vokaler. På lørdag er hun klar til at tryllebinde sit publikum på det ikoniske spillested RUST på Nørrebro i København. Gurli Octavia laver de fleste af hendes imponerende produktioner selv, og det gør os bare endnu mere spændte på, hvad hendes show på lørdag byder på.
Tjek også disse ud:
Iceage: Atlas, torsdag den 3. juni kl. 21.00
mags: Lille VEGA, onsdag den 2. juni kl. 20.30
Maximillian: Lille VEGA, fredag den 4. juni kl. 21.00