18 jun Frit Løb – Fri Fantasi

Foto: Aleksander Stokkebro (pressebillede)
Label: Pale Pond
Udgivelsesdato: Fredag den 11. juni 2021

Den danske hiphop-duo Frit Løb har allerede demonstreret deres evne til bløde, betagende sange igennem singleforløberne til EP’en. Nu er EP’en på gaden, og den er mere eller mindre nøjagtig, hvad man kunne forvente.

[rwp_box id=”0″]

Jeg stødte første gang på Frit Løb, da de udgav den tilbagelænede live-session af “Aldrig Alene” i forbindelse med, at coronarestriktionerne blev forlænget tilbage i februar. Live-sessionen fangede min opmærksomhed, for den var et tegn på melodisk hiphop, når det er aller bedst. Hårdtslående rap med noget på hjerte og sans for den gode melodi og musikalsk forståelse. Jeg havde derfor høje forventninger til den EP-debuterende duo inden jeg hørte Fri Fantasi, og heldigvis, er forventningerne blevet opfyldt.

Frit løb beskriver selv deres musik som selvproklameret organisk trap, der går fra hjertet og direkte i hjernen. Alligevel står trap-genren relativt langt tilbage i associationsrækken, når man lytter sig igennem de seks numre, der udgør debut-EP’en Fri Fantasi – og gudskelov for det. Siden debutsinglen “Drømme” har det været tydeligt for enhver, at Cillian Murphy er bedst i det følsomme og melodiske. Det lykkedes noget nær perfekt på den hidtil ukendte “Oppe I Luften” hvor tempoet i Frit Løb-regi føles højt. Og der sker altså noget magisk, når Frit Løb rammer et tempo, hvor Murphys flow får dit hoved til at rykke lidt med på rytmerne, uden du lægger mærke til det. “Oppe I Luften” fremstår dog stadig fuldt kontrolleret, så Murphys imponerende artikulation går klart igennem. Om det simpelthen er metronomen der er skruet højere op, eller om det er på grund af de diskrete og velvalgte guitarfigurer, der ligger lavt i mixet, har jeg svært ved at vurdere. Men det virker!

Frit Løb er old school hiphop, og det skinner virkelig igennem, at Jonas Holmark laver beats, som han selv synes, lyder bedst. Det er nemlig en forholdsvis original lyd, der går igen på Fri Fantasi, hvor det bløde elklaver med jazzede akkorder bliver ved med at bidrage nye, uventede penselstrøg i lydbilledet. Alligevel er det som om, at den trap-inspirerede hi-hat der går igen i alle sangene giver følelsen af, at Frit Løb insisterer på, at det skal være hård hiphop, de laver. For mig fremstår det en lille smule ærgerligt, for Cillian Murphys flow er nøjagtigt så hårdt, at man sagtens forstår, at de er en hiphop-duo. Og af og til virker det som om, at trap-hihatten trækker sangene lidt for meget væk fra det, de i virkeligheden er; orginal, følsom, melodisk hiphop. Det er nemlig i kontrasterne Frit Løb er stærkest. Og kontrasten mellem Murphys benhårde rapstil og de melodiske omkvæd, hvor følelserne får – ja, frit løb – er mere end rigeligt til at opstille de modsætninger, som får det hele op på et højere musikalsk niveau end hvad, man er vant til i genren. 

Det er slet ikke til diskussion, at Frit Løb har fundet en opskrift der virker. Lyden er original, produktionerne er særdeles vellavede, og Cillian Murphy har sans for at lave tekster fyldt med sprogblomster og raffinerede rimestrukturer. Når duoen bliver sikre på essensen af, hvor de er bedst, bliver det rigtig, rigtig godt.