14 jun Dopha – Frølageret

Foto: Anders Berg (Pressebillede)
Venue: Frølageret (Kulturmaskinen)
Dato: Onsdag den 16.juni 2021

Onsdag aften leverede Dopha en rå popfest, der i virkeligheden var et langt større publikum værdig.

[rwp_box id=”0″]

Sofie Daugaard Andersen er en drømmer. Hvis man ikke var klar over det på forhånd, gjorde den 24-årige sangerinde – som de fleste nok kender under kunstnernavnet Dopha – det ganske tydeligt ved onsdagens koncert på det lille odenseanske spillested Frølageret. Allerede inden første tone blev spillet på klaveret, og koncerten blev startet med en vidunderlig fremførelse af den melankolske ballade “Forget Your Name”, blev de fremmødte gennem “Karaoke Tape 2005”-interluden introduceret til den lille pige med drømme, der brød langt ud over den lille Randers-forstad Romalts bygrænser. Drømme, der tydeligt bliver kommunikerede gennem Dophas lækre popnumre, der ofte har en lidt rå og rocket kant.

Den unge sangerinde fortæller selv under koncerten om, hvordan hun tit kan føle sig rastløs, fordi hun bare gerne vil frem i verdenen. Ligeledes sad jeg undervejs med en fornemmelse af, at drømmen ikke just peakede med en koncert for det udsolgte, men stadig ganske lille publikum, der var til stede onsdag aften. Dette skal bestemt ikke ses som en kritik af Dophas attitude eller hendes performance – eller Frølageret som spillested, for den sags skyld – men et udtryk for, at hendes musik i langt de fleste tilfælde synes specifikt designet til en langt større scene. Selvom koncertintroens optagelse fra 8-årige Dophas børneværelse og flere af de mere rolige og introspektive numre passede ganske fint ind i den intime setting i Frølageret, led de mere stadion-egnede sange som hitsinglen “The Game” nemlig under koncertsalens limiteringer. Derudover har jeg også på fornemmelsen, at Dophas lille gåtur ud i rummet – selvfølgelig med god afstand til publikum – havde virket noget mere cool på Orange Scene, end den gjorde her. At jeg under meget af koncerten drømmer mig væk til en sommerdag på Roskilde siger dog trods alt rigtig meget positivt om Dophas store talent. At få en scene til at virke for lille – frem for det modsatte – er en kunstart. som kun få performere formår at mestre. Dopha og bandets optræden var der såmænd heller ikke rigtigt noget negativt at bemærke ved.

Samspillet virkede ganske fint, og Dopha sørgede blandt andet for at få publikum til at danse i stolen under “Happy For Me”. Energien var generelt rigtig god i salen, og der blev klappet og hujet højlydt efter hvert nummer. Den intime setting og kravet om siddepladser vil selvsagt altid sætte en dæmper på festen, men alle der var til stede onsdag aften fik tydeligvis så meget ud af arrangementet som overhovedet muligt. Da aftenens sidste nummer “I’m Not Crying, You Are” blev skudt afsted med hjælp fra den talentfulde færøske sanger BEINIR – der tidligere havde varmet publikum godt op – var stemningen i rummet nærmest euforisk. Derfor glæder jeg mig også utroligt meget til, jeg får muligheden for at opleve Dopha på en større scene f der hvor hun hører til.