fbpx

Lucky Lo spreder næstekærlighed med sine selvopfundne ord

Foto: Benjamin Tarp (pressebillede)

Lucky Lo udkommer i dag med et storslået alternativt pop/rocknummer, som akkompagneres af en flot musikvideo.

Svenske Lucky Lo er baseret i København, hvorfra hun skaber sin eksperimenterende og atmosfæriske musik. Hendes nye single har fået titlen “Supercarry”, som egentlig er et ord artisten selv har fundet på. “Supercarry” handler om næstekærlighed og medmenneskelighed – det selvopfundne ord indikerer menneskers evne til at løfte hinanden op.

Sangen er lidt af en genremixet genistreg, hvorpå Lucky Lo’s vokal skifter mellem helt dybe toner i omkvædet og de helt høje og luftige toner i versene. Melodien har en catchy pop-følelse over sig, som bliver udfordret af dovne guitarer og udsvævende vokalstykker. Lucky Lo har ramt plet med sin andensingle, der kun gør os mere nysgerrige på at høre mere. Se i øvrigt den flotte musikvideo via linket her.

Du kan høre “Supercarry” på alle streamingtjenester:
Lyt via Spotify
Lyt via Apple Music

Tags:
Sofie Vitalis
sofievitalis@bandsoftomorrow.com