fbpx

Vesterbros dejligste baggård inviterer til jazz i ni dage

Foto: PR (pressebillede)

Copenhagen Jazz Festival hylder musikkens mangfoldighed i Vesterbros hyggeligste baggård.

Fra den 1. til den 24. juli kan man opleve en af Københavns bedste og ældste festivaler: Copenhagen Jazz Festival. Det foregår med mere end tusinde koncerter fordelt i den dejlige hovedstad og med et væld af nytænkte initiativer. Et af de spændende arrangementer, man i år kan opleve på festivalen, kommer til at foregå i hjertet af Vesterbro på Halmtorvet 9. Her kommer man til at kunne opleve daglige koncerter, sprøde DJ sets og festlige aftener. Begivenhederne i baggården strækker sig over hele ni dage fra den 2.-9. juli. Programmet for denne hyggelige afkrog af festivalen er spækket med alsidig jazz, der både rummer bebop, vokaljazz og elektronisk. Derudover kommer en række prominente artister til at indtage DJ-pulten og sætte festen i gang i de sene timer. Til festlighederne kan man høre blandt andre Kenneth Bager, Lulu Rouge og Soulmagic fyre op for en omgang jazzy toner.

Læs også  KXDS blander hiphop og grunge

Ved eventet kommer væggene i øvrigt til at blive prydet med over 5000 farverige blomster, som er tiltænkt de selfie-hungrende festivalgæster. Der er ingen tvivl om at Halmtorvet 9 bliver the place to be i starten af juli.

Halmtorvet 9, 1700 Kbh. V
2.-11. juli 2021
kl. 11-13 alle dage
https://halmtorvet9.dk/jazz-festival/

Sofie Vitalis
sofievitalis@bandsoftomorrow.com