10 hurtige til Uimodståelige Ju Kaia

Foto: Sarah Fresco (pressebillede)

Ju Kaia spiller i de sene aftentimer til vores arrangement i Byhaven den 26. juni. Hun er landet som et friskt pust på den danske musikscene, og i dette mini-interview skal vi lære den spændende artist endnu bedre at kende, inden det går løs på lørdag!

Vi har holdt øje med skønne Ju Kaia i et godt stykke tid efterhånden. Tilbage i 2020 blæste hun os bagover med den behagelige single, “Peace of Mind”, og i 2021 bragede hun frem med den populære sang, “Chit Chat”. Foruden sin jazzede vokal og sine lækre og soulede lo-fi tracks, har Ju Kaia en helt særlig evne til at skabe nærhed gennem sin musik. Ju Kaias lyd er både inspireret af hiphop, jazz og soul, men lader sig som sådan ikke genrebestemme fuldstændigt. Når hun spiller i Byhaven i København på lørdag, forventer vi derfor at få en flerfarvet musikalsk oplevelse, leveret med Ju Kaias professionalitet og charme. Imens vi venter spændt på koncertdagen, er der rig mulighed for at lære Julie Moberg aka. Ju Kaia bedre at kende her:

1.Min musik er…

– Mig i melodisk form, farverig og formskiftende. 

2. Jeg begyndte at lave musik fordi…

– Jeg ikke kunne lade være. 

3. Jeg finder inspiration i…

– Min egen følelses-karusel. 

4. Den bedste koncert, jeg nogensinde har været til, var…

– Anderson Paak i 2019!!! 

5. Det vildeste sted, jeg kan forestille os at spille, er…

– Roskilde Festival!

6. Hvis ikke jeg var musiker, ville jeg være…

– Skuespiller eller foredragsholder. 

7. Jeg drømmer om…

– At drømme stort. 

8. Det vigtigste for mig, når jeg spiller live, er…

– At være nærværende. 

9. Når folk lytter til min musik, skal de…

– Gøre hva f*ck de har lyst til <3 

10. Til min koncert i Byhaven kan man forvente…

– At vi skal hygge os! 

Kom forbi Byhaven på lørdag den 26. juni og få en vild live-oplevelse med både Ju Kaia og praytell.! Festen skydes i gang fra klokken 15, og du kan finde facebook-begivenheden her.

Sofie Vitalis
sofievitalis@bandsoftomorrow.com