10 hurtige til… mimi bay

Foto: Ida Blom (pressebillede)

Svenske mimi bay lærte sig selv at lave musik, da hun var 14 år gammel. Nu er hun i starten af sine 20’ere og har en solid fanbase som musiker. I morgen lander hendes længe ventede EP ‘far from home’, som konceptualiserer den rejse i livet som er uundgåelig for alle: at vokse op og blive ældre.

mimi bay er uden tvivl et multitalent. Den kreative unge svensker har både stor succes som internetfænomen på Youtube, og nu også som sanger, sangskriver og producer under eget navn. Med over 20 millioner streams på Spotify alene, har mimi bay allerede bevist, at hun kan opnå hvad end hun sætter sig for. Hendes behagelige bedroom-pop søger ofte direkte mod hjertet og formår at skabe et følsomt univers omkring sig. Vi glæder os til at høre en masse ny musik fra mimi bay, når hendes EP lander, og derfor varmer vi i dag op med en spørgerunde med artisten selv:

Min musik er….

Drømmerisk og rigtig meget mig.

Jeg begyndte at lave musik, fordi…

At jeg ikke kan lade være. Jeg har lavet musik hele mit liv, så jeg har bare forsat.

Jeg finder inspiration i…

Rigtig meget. Musik, kreative personer, mennesker, natur, film, bøger, følelser.

Mit yndlingsalbum lige nu er…

Pink Moon af Nick Drake

Det vigtigste for mig, når jeg laver musik, er…

At følelsen er tydelig, så man bliver flyttet et nyt sted hen af musikken.

Sangen jeg har arbejdet mest med på far from home er…

Alle sangene har været lidt svære at blive færdige med. Men jeg lavede “Break” i 2019, som har været fire forskellige sange med forskellige tekster, inden den blev færdig med instrumenter.

Om far from home ville folk blive overrasket over at vide…

At der findes en syvende sang som handler om hele ‘vokse op/far from home’-konceptet, som hed “far from home”, men som ikke kom med.

En sang på albummet, som fortjener et ekstra lyt, er… Fordi…

“Break” fordi jeg synes den siger meget i musikken/følelsen. Eller “b the same” fordi jeg synes teksten siger så meget.

Historien bag albummets titel er…

Den er taget fra titlen på den syvende sang, der ikke kom med. Den handler om at vokse op og bevæge sig væk fra det, som er familiært. Og det er noget som er forvirrende men man ved, at man er på vej et sted hen.

Når man lytter til min EP, skal man…

Lytte fra start til slut, for så synes jeg, at det føles som en rejse fra yngre til ældre.

Sofie Vitalis
sofievitalis@bandsoftomorrow.com