fbpx

Low Mid Filter giver lækker smagsprøve på debut-EP

Foto: Magnus Hippe Brun (pressebillede)

Siden 2018 har den unge danske trio Low Mid Filter arbejdet på at få det helt rigtige musikalske udtryk. Nu er de klar med singlen “Turn Right”, og den har en helt karakteristisk lyd.

Low Mid Filter er en ny dansk lo-fi trio, der gennem flere år har arbejdet med at finde den lyd, der skulle definere dem som band. Nu er de klar til at dele noget af deres arbejde med offentligheden, og har udsendt en single fra den kommende EP, Words. Singlen hedder “Turn Right” og er et eksempel på bandets evne til at blande det lofi-elektroniske med jazzede og soulede vibes.

Læs også  Vil du med.... ind og se Suspekt?

For Low Mid Filter er musikken blevet ligeså meget et redskab som en udtryksform. De tre venner, Morten Bøggild Petersen, Frida Bang Rottländer og Aske Hippe Brun har erfaret, at de kan bruge musikken til at udtrykke, ikke bare deres egne fortællinger, men også andres. Derfor prøver de med deres musik at skabe lyd- og tekstuniverser, der opfordrer lytteren til at tænke og reflektere, og de håber på, at man kan finde noget at spejle sig i. “Turn Right” er en single fra den kommende EP Words, der udkommer den. 18. juni.
Lyt til “Turn Right” der hvor du plejer at finde din yndlingsmusik, eller via disse links:
Spotify
Apple Music

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com