VEGA Wednesday Session: Fribytterdrømmes Lau Pedersen

Foto: VEGA PR (pressebillede)

Sidste omgang af VEGA Wednesday session byder på skønt selskab af Lau Pedersen fra Fribytterdrømme.

Når man ser det minimalistiske setup i denne udgave af Wednesday Session, forventer man ikke nødvendigvis den hjerteskærende energi og smerte, som Lau Pedersen formår at udtrykke på første nummer “Morgenstjerner”. Man får helt sikkert en anden og meget direkte oplevelse af det lydbillede, Lau Pedersen skaber med sin stemme og guitar med masser af effekter. Denne Wednesday Session er den sidste i rækken af annoncerede sessions fra VEGAs side. Det har bestemt været en spændende måde at opleve musikken, og på det punkt har VEGA, så længe jeg kan huske, været leveringsdygtig i.

For et kort stykke tid siden udgav Fribytterdrømme albummet Ikke Bange For At Dø, Men Rædselslagen For At Miste Livet, som vi her på redaktionen var glade for. Du kan læse vores anmeldelse her.

Se VEGA Wednesday Session her.

Jakob Bjerrum Thisted
jakobthisted@bandsoftomorrow.com