ur Monarch er ude med sin crazy debutsingle!

Foto: Øystein Haara (pressebillede)

Endelig kan man finde ur Monarch på sin streamingstjeneste, og det skal man bare gøre!

Den unge, norske artist ur Monarch har nu udgivet sin første single – en aldeles spændende sag, som er fuld af overraskelser og humor! Singlen har fået den mundrette titel, “human garbage disposal plant (scooter)” og kaster sine lyttere fra poppede stykker, med artistens fine vokal i front, over i random lydkollager, med at væld af lydindtryk. Vi havde artisten med på vores 21 nordiske navne du skal holde øje med tidligere på året, efter at have opdaget hende gennem en liveoptræden til AURORA – Exist For Love Sessions i 2020. ur Monarch syntes selv, at det var ret så mærkeligt at være en “one to watch”, før hun overhovedet havde udgivet noget musik. Hun fortalte i hvert fald således:

– Jeg synes, at det er underligt. Der er jo ikke udgivet noget endnu, og de har allerede gjort mig til én, som man skal holde øje med – hvordan kender I overhovedet til mig?? Det er lidt skørt men også ret cool, at folk er så interesseret i min musik!

Vi er super glade for endelig at have en udgivelse fra den spændende artist, og vi kan på det varmeste anbefale, at man hopper ind og hører “human garbage disposal plant (scooter)”! Lyt via disse links:
Spotify
Apple Music

Tags:
Simone Wester Larsen
Simonelarsen@bandsoftomorrow.com