Ugens Upcoming: FABRÄK

Foto: Michael Alexander Groth, COLORROOM (pressebillede)

Denne uges upcoming er FABRÄK, som har stormet ind i musiklandskabet med deres enormt hurtige og direkte musik. Vi har stablet et mini-interview med duoen på benene, så du kan lære dem lidt bedre at kende.

CXRTIER og Sixten trak sig for nyligt tilbage fra den københavnske undergrunds-rapscene, for at starte deres vilde og energiske projekt, FABRÄK. Udgivelserne under dette alias kan, ifølge drengene selv, beskrives således:

– Noget anderledes og nyt på dansk som man skal være fucking mærkelig for ik’ at danse til.

Hør hvad duoen ellers har at sige om projektet gennem deres 10 svar på vores spørgsmål til upcomings.

1. Hvem er FABRÄK?

– Det er CXRTIER og Sixten.

2. Hvordan vil I beskrive jeres lyd?

– Dizzy Miss Lizzy hvis de ikke kunne spille instrumenter.

3. Hvordan startede I?

– Vi mødte hinanden igennem hip hop musik og fandt ud af, at vi syntes det var mere
grineren at spise østers og drikke øl, end at prøve at være rappere. Så lavede vi bare
noget larmende musik og nu vi her.

4. Kan I fortælle lidt om den proces, der foregår, når I skriver musik?

– Næ.

5. Hvilke musikere har haft størst indflydelse på jeres lyd?

– Vi er begge to vokset op på musik fra vores forældres ungdom og har en kæmpe
forkærlighed for musik fra 60, 70 og 80èrne. Så det er en stor suppe af mærkelig disco,
rock og reggae.

6. Hvad er der på pladespilleren lige nu?

– Hvis vi havde en pladespiller vel at mærke, så ville der nok køre “Nevermind The
Bollocks” med Sex Pistols. Det er sygt hvordan de med et enkelt album kunne skabe så
meget rav.

7. Hvad er I igang med lige nu? (på musikfronten)

– Lige nu er vi ved at øve op med vores seje venner i vores live band, forhåbentlig kan vi
få en sommer med massere af koncerter.

8. Hvad er drømmen?

– Forhåbentlig kan musikken være et springbræt til en lukrativ karriere indenfor reality tv.

9. Hvis I kun måtte vælge én af jeres sange, folk skulle lytte til, hvilken var
det så?

– Den næste sang vi laver.

10. Hvis jeres musik var en drink, hvilken ville den så være?

– En iskold Ayran, men med en luksus pita til.

Simone Wester Larsen
Simonelarsen@bandsoftomorrow.com