07 maj Ugens Uimodstelige // Uge 18
Foto: Go Go Berlin // Asbjørn Christensen (pressebillede)
UGENS UIMODSTÅELIGE er listen, der sætter gang i din weekend og giver dig det ugentlige overblik over de største hits og de mest iørefaldende sange – fra de helt store stjerner til spirende kunstnere. Vi har tilføjet 25 nye sange. Læs om vores tre favoritter og dyk ned i resten af ugens godter herunder.
Go Go Berlin – “Careless”
Go Go Berlin nægter at blive sat i bås, for selvom de er opfostret i rock, og rocken formegentlig altid vil være at finde i deres nerve, så laver de nøjagtig den musik, der passer dem. Det er den nye single “Careless” et rigtig godt eksempel på. Nummeret er bygget op af dystre synthesizere, og har en dance-agtig halvfemserlyd. Guitarriffene er skubbet i baggrunden, og der er leget med både autotune og vocoder-effekt på vokalen. Det hele har et elektronisk udtryk, men emmer stadig af energi og fandenivoldskhed, der lægger op til et brag af en live-performance. Umiddelbart er nummeret ret langt fra den rå guitar-rock, som nok gjorde, at mange forelskede sig i Go Go Berlin i sin tid. Men det har alligevel både den ånd og den sjæl, som vi kender og elsker.
Hedda Mae – “Until The Night Falls”
Den norske popdronning Hedda Mae er tilbage med endnu et nummer, der udspringer af popmusikkens storhedstid. Hendes nye single “Until The Night Falls” begynder nemlig med de ikoniske akkorder fra Justin Timberlakes kæmpehit “Gry Me A River”, som Hedda Mae har gjort til sine egne ved at sætte tempoet en smule op, genfortolke dem med en tilbagelænet, groovy akustisk guitar og krydre dem med attitudefyldt vokal. De ikoniske akkorder sætter kursen for den R&B-vibe, som gennemsyrer resten af “Until The Night Falls”, og det hele udmunder i en enormt cathcy omkvæd, der nærmest fremstår som en hyldest til 90’ernes popmusik – men med et tydeligt moderne twist af Hedda Mae.
Szim – “10 Sekunder”
Da Szim udgav debutsinglen “Pokus”, spærrede de fleste nok øjnene op. Hendes lyd er unik og fuld af attitude, og så rapper hun med et flow, man sjældent hører. Nu er den talentfulde rapper tilbage med endnu en single, “10 Sekunder”, og den er lavet i fornemt selskab. Sangen er nemlig kommet til verden i samarbejde med den hitskabene producer Vasco, der har produceret sange for både Mø, Soleima og Scarlett Pleasure. Szim fortæller at “10 Sekunder” først og fremmest handler om kærlighed, og at den er skrevet ud fra de følelser hun fik, da hun for første gang hørte beatet. Hun fik nemlig en fornemelse af at være i en bobbel, hvor tid og sted virkede underordnet. Lidt ligesom når man tilbringer tid sammen med dem man elsker. På den måde graver “10 Sekunder” et spadestik dybere tekstmæssigt end hendes foregående singler, og det klæder det unge stjerneskud gevaldigt.
Ellers tilføjet:
Alfie Templeman – “Film Scene Daydream”
Aya Mai – “Monday”
Bark – “Løber”
Blikfang – “Træk Vejret”
Emilie Adams – “Monogamy”
FABER – “Alle os på landet”
Høker – “Okay (Den Danske Natur)”
JEONA – “Fast Love”
Jimmy Smash – “Misguided”
Jonathan Floyd – “Danser på Kanten”
Kara Moon – “I Confess”
MetroMetro – “Du Har Lært Mig”
Liss – “Precious”
Little Simz – “Woman”
Maximillian – “if only we were awake”
Mercedess – “Serious Dancing”
Oliver Lübbert – “Friheden Kommer”
Peaceful James – “Love Is A Loser’s Game”
Sasha Adrian – “Birds”
SNASK – “Suffer”
The Grenadines – “We’re Still Young”
RoseeLu – “Fuck With My Feelings”