07 maj Svenske WY har lavet et album ud af deres bryllup
Foto: Lamia Karic (pressebillede)
Den svenske indie-duo WY har gjort ventetiden hård for det nye album ‘Marriage’. De tre singleforløbere er nemlig yderst vellykkede, gav en ufattelig lyst til mere af den lækre indie. Nu er albummet her endelig.
Det er en efterhånden rutineret indie-duo der er klar med endnu et album. Marriage er nemlig WYs tredje af slagsen, og igen formår de at gøre det helt skrøbelige og nøgne til deres stærkeste våben. Wy beskriver selv albummet som en plade der både bevæger sig baglæns og forlæns. De tætpakkede produktioner fra det forrige album Softie er lagt væk, og der er lagt meget mere vægt på det organiske og simple, og det giver albummet et skarpere og renere udtryk. Der er også lidt for en hver smag at finde på albummet. Nogle sange bevæger sig i poppede, dansevenlige toner, mens andre er mere rockede er melankolske. Fælles for dem er, at der aldrig er særlig langt mellem musik og lytter, og det betyder, at albummet i sin helhed fremstår utrolig nærværende.
Folkene bag WY, Ebba og Michel Gustafsson Ågren har været kærester siden folkeskolen, og for et par år siden besluttede de sig for at blive gift. Alle sangene på det nye album er skrevet efter brylluppet, og derfor fungerer albummet lidt som en bryllups-scrapbog. Hvis du er interesseret i at lytte med, kan du finde “Marriage” lige her:
På Spotify
På Apple Music