Simpel og gylden R&B fra Isabelle Eberdean

Foto: Daniel Almås (pressebillede)

Isabelle Eberdeans sublime sangstemme leder tankerne hen på legender som Aretha Franklin og Amy Winehouse, og den nye single “Falling In Love” er en magtdemonstration i R&B-pop, der er umulig at sidde stille til.

Den nordiske popscene er virkelig i vækst for tiden, og norske Isabelle Eberdean er i den grad en af dem, man skal holde øje med. Hun debuterede i februar med den flotte single “Focus On You” og annoncerede, at debut-EP’en Internal Monologue EP udkommer i starten af sommeren. Nu er hun klar med endnu en single fra den kommende EP i form af singlen “Falling in Love”.

Singlen lægger ud med et groovy beat og en funky bas, og herfra har Eberdean altså fundet en gylden løsning til at lave simple sange, der har lige præcis de elementer, der behøves – og ikke mere. Tilsat sangen er, udover trommer og bas, ikke andet end et par bløde synthesize-flader og så Isabelle Eberdeans vidunderlige vokal.
Tjek “Falling in Love” ud via disse links:
Spotify
Apple Music

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com