Meejah udgiver single om myrdet koreansk kejserinde

Foto: Frej Rosenstjerne (pressebillede)

Det musikalske og det spirituelle står tæt sammen i trioen Meejahs musik. I den første single fra det kommende album fortolker de skæbnen på den koreanske kejserinde Queen Min, der blev snigmyrdet i 1895.

Det er en dyster og mørk elektronisk lyd, der rammer ens ører når man trykker afspil på Meejahs nye single “Queen Min, Rise (Fire ☲)”. Og det dystre har en helt naturlig forklaring, når man hører hvilken historie sangen bygger på. Singlen er nemlig bygget op omkring den tragiske historie om den koreanske kejser Queen Min, der blev snigmyrdet. Hun begyndte at studere videnskaber som filosofi, religion og historie – videnskaber der på det tidspunkt kun var tiltænkt mænd. Desuden var hun politisk ambitiøs, og derfor blev hun anset som en trussel for det japanske Meiji-styre. Derudover følger sangen også det tema, der gennemsyrer resten af det kommende album. Albummet er nemlig bygget op omkring de otte trigrammer i koreansk filosofi, og førstesinglen kredser om elementet ild.

Lydbilledet er mørkt og dystert, og frontkvinde, Mai Young Øvlisens, vokal varierer på imponerende vis mellem både skrøbelighed, frustration og nærvær. Mens du venter på resten af albummet og de resterende elementers fortolkning, kan du læne dig tilbage og opleve “Queen Min, Rise (Fire ☲)” lige her:
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com