Lukas Claude har skrevet en bøn om at blive elsket for den man er

Foto: Herman Friis (pressebillede)

Selvom han kun har været på blusset i ganske kort tid, er det som om, at Lukas Claudes musikalske karriere allerede er ved at komme op og koge. Debut-EP’en ‘Vivid’ skabte i 2019 en del opmærksomhed omkring den unge sangskriver med den dybe, charmerende stemme. Nu er han igen aktuel med singlen “Eyes Closed”

Singlen “Who Am I” har allerede på den sjove side af en million afspilninger på Spotify, så der er allerede mange, der har forelsket sig i Lukas Claudes dybe, fløjlsbløde stemme. Hans nyeste single hedder “Eyes Closed” og er en storslået popballader opbygget af klaver og strygere. Midt i lydbilledet er Claudes dybe, hæse stemme, der leder tankerne hen på storspillere inden for genren som Lewis Capaldi og Sam Smith. Om sangen fortæller Claude selv:

“Eyes Closed” er en bøn om at blive elsket for den, man er, når masken er taget af, og man lukker et andet menneske ind til det dybeste lag af en selv.

Det er et smukt budskab, der følger sangen til dørs, og faktisk er det lidt som om, at sangen i sig selv kan komme helt ind i de dybe lag. Hvis man læner sig tilbage og lukker øjnene, når man har “Eyes Closed” i hovedtelefonerne, er det i hvert fald næsten som om, at Lukas Claudes smukke stemme taler helt ind i din sjæl. Lad dig forføre, der hvor du plejer at lytte til musik.
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com