27 maj Freja Malous “Sparks” er en ægte popbasker
Foto: Olivia Isbrand (pressebillede)
Selvom hun blot er 18 år gammel, er der ingen tvivl om det talent den spirende, danske artist har.
Freja Malou er en ung indie-elektronisk pop artist. Med både engelske og danske tekster og innovative lyde er hun ikke bange for at udtrykke holdninger og følelser. Hendes musik kan primært beskrives som dance pop, dream pop og elektronisk pop, og hendes nye single “Sparks” er også en sammensmeltning af alt dette. Inden for alle sine musikalske kompetencer, herunder produktion, sangskrivning og sang, er hun selvlært, og musikken formår hun at fremstille med blot en computer og en mikrofon. Det er meget imponerede hvad Freja Malou har formået at udgive i så ung en alder, og vi glæder os til at høre mere fra hende.
Lyt til “Sparks” på Spotify.