Distortion laver surprise-koncerter

Foto: Distortion Vesterbro 2019 // Barbora GadlinovaÌ (pressebillede)

Oven på den kedelige aflysning af Københavns største gadefest, Distortion, lancerer de nu et nyt koncertkoncept, der skal bringe noget af den tabte stemning tilbage i hovedstaden. Konceptet kalder de: “Der er noget i luften”.

Der er helt sikkert mange der savner gadefesten Distortion, men nu løfter festivalen heldigvis sløret for en begivenhed, der kan give noget af gadefest-stemningen tilbage. Fra den 2. til 6. juni – de dage hvor distortion oprindeligt skulle have været afholdt – præsenterer de nu surprise-koncerter rundt omkring i hovedstaden under temaet “Der er noget i luften”. Koncerterne kommer til at foregå som ultra korte surprisekoncerter på henholdsvis Nørrebro, Vesterbro og København K, hvor koncertlyden angiveligt vil blive spredt ud over Københavns huse og tage. Derudover vil der også blive afholdt en lidt længere koncert i Københavns havn,

Det overordnede program:

• Onsdag 2. juni: Et sted på Nørrebro kl. 19.00-19.20, med musik som spredes gennem bydelens gader og over tage.
• Torsdag 3. juni: Et sted på Vesterbro kl. 19.00-19.20, med musik som spredes gennem bydelens gader og over tage.
• Fredag 4. juni: Et sted I Indre By kl. 19.00-19.20, med musik som spredes gennem bydelens gader og over tage.
• Lørdag 5. juni: Et sted i Københavns havn kl. 19.00-20.00, med en flydende koncert på vand. Hvis man vil lidt tættere koncerten om lørdagen kræver det at man skaffer sig en båd. Til de hurtige tilbyder vi nogle såkaldte Friendships-både, med plads til 8 personer og med kolde øl og vand fra Tuborg ombord, som kan bestilles på www.cphdistortion.dk/der-er-noget-i-luften.

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com