Alt håb er nu ude

Foto: Peter Troest // Roskilde Festival PR

Så blev det sidste lille håb om Roskilde Festival 2021 slukket. De officielle melding om sommerens restriktioner forhindrer Roskilde Festival i alt blive afholdt.

På trods af de sørgelige nyheder om at der ingen Roskilde Festival bliver i 2021, håber menneskene bag festivalen, at publikum beholder deres billet til 2022.
Roskilde Festival melder ud, at de er sikret kompensation, derfor er der økonomisk grundlag bag håbet om festival 2022. Roskilde Festivals administrerende direktør Signe Londrup siger:

Roskilde Festival har altid udviklet sig med tiden, og en pandemi og to års aflysninger i træk vil utvivlsomt sætte sine spor. Men behovet for at være mange mennesker samlet vil aldrig nogensinde miste sin betydning. Nu har vi brug for at gå sammen med vores partnere, leverandører og alle de frivillige ildsjæle for at finde ud af, hvordan vi kommer godt videre herfra og kan være til stede på nye måder. Vi har stået sammen hele vejen, og der er mere end nogensinde brug for give plads til kunsten, frivilligheden og nye fællesskaber.

Den triste nyhed kommer desværre ikke alene. Med meldingen om de nye restriktioner har Smukfest, Northside Festival, Musik I Lejet, Tinderbox, Jelling Festival, Vig Festival, Nibe Festival, Thy Rock, Ringsted Festival og Copenhell aflyst for 2021.

Vi ses forhåbentligt oppe foran i 2022.

Jakob Bjerrum Thisted
jakobthisted@bandsoftomorrow.com