fbpx

GRO lukker op for et traumatiserende minde på sin rørende og smukke single “In The Woods”

Foto: Daniel Siim (pressebillede)

GRO har udgivet en smuk single om det sidste minde, hun fik med sin mor.

Den nye, københavnske musiker og producer, Julie Møller Christiansen, alias GRO, har udgivet sin anden single “In the Woods” – en smuk, elektronisk pop-produktion med dystre undertoner. Bag nummeret gemmer sig en rørende tekst om en gåtur i skoven, som Christiansen var på med sin mor. Gåturen blev skelsættende for Christiansen, da hendes mor tog sit eget liv kort tid efter.

– Hun var glad på turen, selvom hun og hele familien generelt led under hendes ekstremt hårde sygdomsforløb, som ikke umiddelbart så ud til at have en ende. Det er først nu, nogle år efter det skete, at jeg føler en trang til at sætte ord på tabuet i min musik. Hver dag er der to mennesker i Danmark, der tager deres eget liv og efterlader dem, der er tæt på med en traumatisk oplevelse. Det er et ret stort samfundsproblem, men vi taler ikke rigtig om det, og om hvordan vi kan forebygge det.

Du kan opleve GRO live i Pumpehusets Byhave onsdag den 9. juni og lytte til hendes smukke andensingle “In the Woods” her:
Spotify
Apple Music

Tags:
Simone Wester Larsen
Simonelarsen@bandsoftomorrow.com