fbpx

Oplev rockede Sovereign til Bands of Tomorrows Uimodståelige i Byhaven

Foto: Nadia Von Rikka (pressebillede)

Det næste live-navn du kan opleve i rækken af vores Uimodståelige koncerter i Pumpehusets Byhave, er den Københavnske rocktrio Sovereign. De indtager scenen under de kulørte lamper allerede den 4. juni, så det er bare med at sætte kryds i kalenderen!

Sovereign skaber energisk rock, der gennem en utrættelig friskhed, formidler ungdommens håb og længsler. Bandet består af de tre barndomsvenner Frederik Milland, Louis Gjerrild og August Andersen, som siden 2020 har spillet ærlig og nærværende musik sammen. De har indtil videre udgivet de to singler “Smitten by Love” og “The Chain”, og om ikke lang tid er de klar med deres debut EP. Om den kommende EP fortæller Sovereigns vokalist Frederik Milland:

EP’en fortæller en meget personlig historie om at miste troen på sig selv. Den handler om at fare vild i eget hav og lade det gå udover dem man holder allermest af – og om at finde tilbage igen for at hele de sår, der er kommet med på vejen.

Vi ser frem til den kommende udgivelse og ikke mindst til at høre bandet spille live i Pumpehusets Byhave fredag den 4. juni, hvor du også kan opleve fantastiske Mob War. Sammen kommer de to bands til at udgøre en fuldendt aften i Københavns hyggeligste koncert-oase.

Du kan finde begivenheden på Facebook og læse om de praktiske detaljer lige her.
Og så kan du varme op til koncerten med Sovereigns skønne single “Smitten by Love”:

Sofie Vitalis
sofievitalis@bandsoftomorrow.com