14 maj Elo Kay – Village By The Woods
Foto: Jens Nordhausen
Label: Minigiant Records
Udgivelsesdato: Fredag den 14. maj 2021
Den fremadstormende rapper Elo Kay viser på debutalbummet ’Village by the Woods’ at ambitionerne er større end nogensinde før, når rapperen i løbet af 14 numre maler sin livshistorie med utrolig imponerende lyrik, akkompagneret af stemningsfyldte produktioner, i et af årets hidtil mest interessante fortællinger.
[rwp_box id=”0″]
“I see all the ghost in the hallway” lyder det indledningsvist på Elo Kays netop udgivne debutalbum Village by the Woods. Det viser sig hurtigt, at spøgelsestematikken i overført forstand er et bærende element for hele pladen, der i stor stil vidner om Elo Kays rejse til udgivelsen af netop dette værk. Det sker en gang imellem, at artister bærer på en livshistorie af sådan en kaliber, at tilblivelsen af et konceptalbum føles som det eneste logiske træk – og det kan med rette siges på vellykket vis at være tilfældet her.
Med et spænd på hele 14 numre formår Elo Kay således at inddrage lytteren i en alsidig cocktail af tilbagelænet pop-rap, tunge trap-ballader og bløde R&B-sekvenser. Ikke desto mindre er én væsentlig detalje dog konsekvent hele vejen igennem, og her er der tale om de velorkestrerede fortællinger, der på bundlinjen illustrerer rapperens rejse fra Zambia til Danmark som ganske ung. Dette narrativ kommer allerede til udtryk på intronummeret “Ghosts”, hvor Elo Kay oven på et suverænt beatskift næsten manisk udpensler en række af de problematikker, som han møder på sin personlige rejse, og som for alvor indikerer tyngden af sin fortid:
”I don´t need the chains, been a slave, now I’m running // I don´t need the ghost, I just need the hope”.
At det velproducerede skingre trap-beat sideløbende intensiveres, styrker kun versets i forvejen betydelige gennemslagskraft, hvis levering meget vel kan sidestilles med nogle af eksempelvis Kendrick Lamars mest toneangivende præstationer på tracks som “XXX” eller “Untitled 02”.
Selvom intronummeret således sætter baren ufatteligt højt, opretholdes niveauet på blandt andet den euforiske “Guess We Made It” og på “Mama Told Me”, der fungerer som en hjertevarmende hyldest til rapperens hårdtarbejdende mor. På numre som “Confused” og “Rambo” får den mere skæve trap-produktion lov til at skinne igennem, og især sidstnævnte track tager hul på et mere futuristisk lydunivers, hvor det altomsluttende beat blæser lytteren bagover med ekstremt velkuraterede elektroniske synth-elementer der harmonerer med en atmosfærisk autotune-præget vokal. Dette udspiller sig på så vellykket vis, at trackets mere klassiske rap-vers næsten virker overflødige, idet produktionen hurtigt formår at stjæle spotlyset fra en ellers velskrevet introspektiv sekvens om Elo Kays hårde opvækst som nytilkommen i Danmark. Til gengæld får selvsamme fortælling lov til at udfolde sine vinger i fuld udstrækning på outronummeret “Afraid of the Lions”, hvor rapperen slår tematisk sløjfe på albummet i en samtale med sit fortidige jeg:
”Don’t be afraid of the lion // Fly like an eagle does // Don’t mind the people laughs // Little man”.
Dette lyrisk mesterlige track understreger endegyldigt den bagvedliggende dualitet mellem Elo Kays gamle og nutidige jeg i et musikalsk forsøg på at konvertere fortidens vægt til konstruktive byggesten. Og netop denne ambition må i den grad siges at lykkes, når rapperen afslutningsvist minder sig selv om at bære fortidens brister med stolthed i sin metaforiske sammenligning med løven. Det står altså klart, at Elo Kay på Village by the Woods sætter den narrative bar uendeligt højt i form af et særdeles velskrevet og alsidigt konceptalbum. Om end sangstrukturen med sine hyppige poppede omkvæd ofte er forudsigeligt stilren, rummer albummets musikalske landskab noget for enhver smag, når bløde ørehængende vokaler optræder side om side med et veleksekveret og dybsindigt lyrisk univers som led i et af årets hidtil mest interessante fortællinger i rapgenren.
