fbpx

JEONA hylder sommerens uforpligtende forelskelser

Foto: Daniel Nissen Lauritsen (pressebillede)

På sin nye single “Fast Love” hylder den fremadstormende popmager JEONA de hurtige, uforpligtende kærlighedsaffærer, som typisk rammer ungdommen sammen med sommeren.

Det er ikke mange måneder siden at JEONA udgav sin selvbetitlede debut-EP JEONA. Alligevel er han allerede klar med en ny single, og ligesom EP’en, bærer den præg af, at være usædvanligt velproduceret. Den nye single hedder “Fast Love” og har alle de elementer fra moderne popsange, som man kender. Grundstenene i sangen er dens synthesizere, der sammen med en solid, taktfast stortromme, hele tiden holder lytteren i hånden. Og så er der masser af rumklangsfyldte ekko-effekter, der sikrer at melodien sætter sig fast i hjernen, og gør den nem at synge med på. Tekstuniverset kredser om sommer og forelskelse, og er en fejring af de småaffærer mange unge går rundt og har, når de er bange og utrygge ved at binde sig til andre mennesker. JEONA fortæller selv om sangen:

– “Fast Love” har sine rødder i det overfladiske og fysiske i et forhold, hvor det udelukkende er det platoniske og ikke bindende der er i fokus. Sangens legende og ubekymrede lyd afspejler netop dette men også selve problemet ved, at vi ikke tager os tid til det seriøse

Et tema rigtig mange uden tvivl kan relatere til, særligt i en tid hvor uvished og bekymring fylder mere end nogensinde før.
JEONA er helt sikkert et navn man skal holde øje med i fremtiden, for “Fast Love” er både ørehængende, enormt veludført. Hør den med det samme lige her:
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com