fbpx

Paula Tebbens drømmer om at sove til det hele er overstået

Regnvejr og verdensomspændende pandemi. Det var nok ikke det, de fleste drømte om, at foråret skulle byde på. Tænk hvis man bare kunne sove igennem det hele, og blive vækket når det var slut.

Frustreret, ked af det, og uden overskud. Følelser og fornemmelser de fleste af os nok kan nikke genkendende til. Særligt i en tid hvor alt man kender, er blevet vendt på hovedet. Paula Tebbens drømmer i sin nye single, “Wake Me Up”, om, bare at kunne sove i gennem det hele, og blive vækket når det er overstået. Lyduniverset er bygget på et fundament af en akustisk guitar, der i stødt tempo fremad, tager lytteren igennem den fine sang. “Wake Me Up” beskrives nok bedst som folk, men der er også tydelige elementer af pop og rock, og særligt den groovy bas fylder i lydbilledet, og er med til at give sangen fremdrift.

Selvom handlingen og titlen på sangen er en smule opgivende, er der masser af håb at finde i den melankolske melodi, og det gør faktisk, at man, når sangen er slut, sidder med et lille smil på læben.

Til sangen følger desuden en fin musikvideo, der sætter billeder på den længselsfulde følelse. Se den her
Eller lyt til “Wake Me Up” her
Spotify
Apple Music

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com