fbpx

Alexander Woods er klar med charmerende live-session

Foto: Marie Mørk (pressebillede)

Tidligere i år udgav Alexander Woods den elegante pop/rock-sang “You Better”. Nu er han klar med en charmerende live-session optaget en dejlig sommeraften i skønne, danske naturomgivelser.

“You Better” er årets første udgivelse fra den spirrende sangskriver Alexander Woods, og den formidler på fornem vis budskabet om, at det er okay at sænke farten engang i mellem. Man behøver ikke altid løbe så hurtigt man kan, i forsøget på at leve op til de forventninger samfundet har til en – man kommer alligevel aldrig til at kunne gøre alle tilfredse.

Til den inspirerende sang er nu landet en flot live-session, hvor Alexander Woods i selskab med sit band, leverer en overskudsagtig performance af den cathcy sang. Musikvideoen er optaget en smuk dag i Amager strandpark. Et sted hvor der altid er ro og plads til at gå en tur og tænke over tingene, uden at der er nogen, der skynder på en. På den måde passer sangens budskab og videoen jo meget godt sammen.

Se den charmerende og indlevende live-session her.

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com