fbpx

10 hurtige til… Linn Koch-Emmery

Foto: PR (pressebillede)

Den svenske indie-rock-komet Linn Koch-Emmery har aldrig kunne forestille sig andet, end at hun skulle være sangskriver. Og efter en tur på E-bay med sin far, hvor de købte hendes første guitar, var hun egentlig klar til at gå i gang. Nu er det gået som hun forudså, hun er blevet musiker – og debutalbummet er lige om hjørnet.

Vi har længe haft svenske Linn Koch-Emmery i kikkerten. Hendes lyd er poppet og relaterbar, men har stadig en snært af fandenivoldskhed, der lægger op til, at man smider hæmningerne, river sig selv lidt i håret og danser energisk rundt. Derfor har vi også været spændte på, at hun skulle komme med et længere udspil. Nu er ventetiden snart forbi, og debutalbummet Being That Girl lander på streamingtjenesterne lige om et øjeblik. Derfor har vi hevet fat i den unge sangerinde, og spurgt hende lidt ind til, hvad tankerne og inspirationen bag albummet er. Du kan læse hendes svar lige her.

Min musik er…

Melankolsk, euforisk, sjovt.

Jeg begyndte at lave musik, fordi…

Jeg ville gerne være med i et rockband.

Jeg får inspiration fra…

Mig selv. Min musik er meget narcissistisk.

Det fedeste sted jeg kunne forestille mig at spille mit nye album er…

Inde i dit hoved, på repeat. For evigt.

Det vigtigste for mig når jeg laver musik er…

At jeg har det som om, jeg laver musik

Sangen jeg har arbejdet mest med på Being That Girl er…

“Hologram Love” og “Linn RIP” har begge haft mange forskellige udgaver, før de landede hvor de er nu.

Om Being That Girl ville folk blive overraskede over at vide…

Nogle af sangene er indspillet før jeg udgav min første sang nogensinde. For eksempel “Wake Up”. Det er en af mine aller første. Jeg har beholdt den indtil nu.

En sang fra albumet, der fortjener et ekstra lyt, er… Fordi…

– “Lasershot” Den er fantastisk, og den rammer mit hjerte meget nært.

Historien bag albummets titel er…

– At opvokse i min hjemby, spille i forskellige bands og have et mål om at blive fuldtidsrockstjerne. Der var ikke mange andre piger der spillede i bands. Jeg følte mig tit som ‘hende pigen’ i mange musikalske sammenhænge. Det er meget anerledes i dag, gudskelov. Men det føles stadig lidt som en superkraft, jeg har.

Når man lytter til Being That Girl skal man…

– Føle sig bemyndiget eller ked af det, vred eller forarget. Jeg håber bare, det får dig til at føle et eller andet.

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com