fbpx

Nordiske Hits // Uge 18

Foto: Rhys // Warner Music Sweden (pressebillede)

Så er der endnu en gang nye toner fra den nordiske front, og vi har i dag opdateret vores Nordiske Hits-spilleliste med 25 nye tilføjelser. Tjek listen ud her og husk at følge den på Spotify, så du altid kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i Norden.

Liss x JONES – “Precious”

De danske darlings Liss er tilbage med deres spitnye single “Precious”, som er en opfølger til deres radiohit “Leave Me On the Floor” fra 2020. På den nye single er indie-soul stjerneskuddet JONES, der har gjort sig yderst bemærket i sit hjemland UK med hitsinglen “Melt”, inviteret med.
“Precious” rummer alt det Liss gør bedst; personlige og inderlige tekster, unik vokalpræstation, ekstatiske og fængende melodier og ikke mindst en glæde og funky’ness, som ikke er at tage fejl. Liss og JONES er en perfekt kombi, og har med den nye single skabt en rigtig ørehænger, som du ikke må gå glip af.

mags – “I can’t get over you”

mags nyeste single “I can’t ger over you” kan pryde enhver trist regnvejrsdag, med en smule solskin og godt humør. Selvom teksten er inderlig, personlig, melankolsk og trist, er den pakket ind i et uptempo popbeat, som gør det umuligt at sidde stille. Man får lyst til at skrue op for nummeret og synge med efter få sekunders lytning. mags har en karakteristisk stemme, som endnu en gang kommer til sin fulde magt på “I can’t get over you”. Der har været fuld fart på den unge sangerindes karriere, og med den nyeste single kan man kun glæde sig til at høre endnu mere fra den dygtige, danske popkomet.

Læs også  Nordiske Hits // Uge 24

Rhys – “Over You”

Bag kunstnernavnet Rhys er sangerinde og sangskriver Rhys Clarsted Frank. Hun er født i Portland, Oregon, men flyttede til Sverige som 10 årig. I 2016 blev hendes gennembrudssingle “Last Dance” udgivet, og siden da har den dygtige sangerinde udgivet debutalbummet Stages i 2018 og nogle flotte singler i de efterfølgende år. Hun har et utal af streams og er en anerkendt musiker. Nu er hun tilbage med singlen “Over You”, som er skrevet af Rhys selv i samarbejde med Amanda Cygneus og Chris Lyon, som også står for produktionen. “Over You” er en ægte popbasker med en personlig tekst, en flot vokalpræstation og et cathy og fængende beat.

Læs også  12 danske hiphop- og rapnavne du skal kende til

Ellers tilføjet:
Aufori – “Bløde Universer”
ALSACE – “Air France”
Adna – “November”
Bremer/McCoy – “Mit Hjerte”
Bogfinkevej – “Kendt”
Coco O. – “Something Real”
Freja Kirk – “Glassy Eyes”
Jonathan Floyd – “Danser på Kanten”
Josva x Karl William – “Alting”
Jozie Mielle – “Jungle”
Love Truls x Siri Gunrup Järvinen – “Trembling Hands”
Lukas Claude – “Eyes Closed”
Metteson – “Devotion”
Nicholas Takada – “Beat 024”
NNÙRA – “LET IT RIP”
Pauline – “Ny og Næ”
Philip – “Out Of Breath”
Ravn – “Quiet Forest”
Rune Søltoft – “Fosterstilling i Neonlyset”
Scarlet Pleasure – “Somebody Else”
ur Monarch – “human garbage disposal plant (scooter)”
Wildhart – “Better Bby”


Følg playlisten her:

Sofie Pindstofte
sofiepindstofte@bandsoftomorrow.com