14 apr VEGA lancerer ny digital koncertserie
Foto: GRETA // Vega //PR (pressebillede)
VEGA har løftet sløret for en ny digital koncertserie i et pirrende lyshav, der får titlen Wednesday Sessions. Første artist er den altid fantastiske GRETA.
Det københavnske spillested VEGA lancerer Wednesday Sessions, en ny digital koncertserie, hvor du kan opleve fire danske artister. På programmet kan du finde GRETA, Ivan$ito, Astrid Engberg og Fribytterdrømmes frontmand Lau Pedersen. Intentionen bag projektet er at give et solidt koncertfix, der kan stimulere sanserne og give indblik i det spirende danske talentlag.
Lene Vive Christiansen, der er program- og udviklingschef i VEGA fortæller om koncertrækken:
– Vi har inviteret fire danske musikere til at være med til at udforske, hvordan en koncert kan gennemføres digitalt og ikke mindst undersøge, hvordan man kan lægge nye lag på koncertoplevelsen med interview undervejs, så den nysgerrige koncertgæst får lidt dybere indsigt i musikerens arbejde også. Vi er ekstremt glade for resultaterne med de første fire digitale koncerter i vores nye serie Wednesday Sessions og har allerede nu planer i støbeskeen og nye ideer.
Den første digitale koncert med GRETA kan du allerede nu opleve på VEGAs YouTubekanal