fbpx

Ugens Uimodståelige // uge 15

Foto: Blæst // Edi Cliff (pressebillede)

UGENS UIMODSTÅELIGE er listen, der sætter gang i din weekend og giver dig det ugentlige overblik over de største hits og de mest iørefaldende sange – fra de helt store stjerner til spirende kunstnere. Vi har tilføjet 25 nye sange. Læs om vores tre favoritter og dyk ned i resten af ugens godter herunder.

Blæst – “Kig Op Fra Gulvet”

Øverst på din fredagsplayliste kan den nye single fra Blæst simpelthen ikke være til at komme udenom. Blæst er indbegrebet af et band, der går ubesværet til musikken, og når man lytter til deres nye single, “Kig Op Fra Gulvet”, får man indtrykket af, at det er det nemmeste for dem i verden at lave hits. “Kig Op Fra Gulvet” har en base af tung, pop-produktionen, der med farverige synthesizer-akkorder sætter den festglade stemning for sangen. Tilsat forsangerinde, Fernanda Rosas bløde lige-ud-af-posen-vokal og et par funky guitar-figurer har sangen alt hvad du behøver for at glemme alt om Corona og kolde temperaturer, men få dig til at fokusere på hvad der i virkeligheden er vigtigt – det er fredag, og solen skinner!

Easy Life – “Skeletons”

Vi fortsætter i den feststemte afdeling, men kommer lige lidt ned i gear med en sang, der passer til, når du har danset dig helt i smadder til “Kig Op Fra Gulvet” og lige skal op i baren for at købe noget at drikke, mens du holder din vibe på max! Det engelske band Easy Life har nemlig lavet endnu en elektronisk R&B-banger, der er fuldstændig umulig at sidde stille til. Den nye single hedder “Skeletons” og kombinerer elektroniske elementer vi kender fra R&B, med en kreativ brug af både blæsere og temposkift! Hvis du er interesseret i at se mere til Easy Life, kan du med fordel også tjekke deres farverige live-performance af “Skeletons” ud her!

Siné – “Older”

Den sidste vi vil fremhæve fra denne uges playliste, er det unge danske pop-håb Siné. Hun har netop udgivet debutsinglen “Older”, der handler om den kvartlivskrise, som er ved at blive en mere eller mindre anerkendt ting. “Older” indkapsler det tidspunkt i et ungt menneskes liv, hvor det bliver stillet overfor alle de valg, der når man er ung, føles som livsafgørende. Værd at lægge mærke til er særligt Sinés imponerende vokal, som hun fuldstændig problemfrit varierer både i toneleje og udtryk. Og så er det bare rart at opleve en artist, der fortæller en personlig historie på en selvironisk og ikke-højtidelig måde.
Tag solbriller på, put “Older” på i hovedtelefonerne, og sæt dig ud i forårssolen med en drink du godt kan lide.

Ellers tilføjet:
Alexander Grandjean ft. ALEA – “Attraction”
Baby Queen – “Dover Beach”
Chris Burton – “Festen”
Daniel Fade – “BROR”
Feels – “Still On My Mind”
Frit Løb ft. Pede B – “Pyramider”
FØL SOM – “Baby Blå”
Greta Svabo Bech – “Dominoes”
HAAB – “Here Today”
Jaydev – “Christina Aguilera”
Katlah & Miss Puppy – “Husband”
KODI – “no good”
Lucy Dacus – “Hot & Heavy”
Marius DC – “Gasoline”
Nelson Ellle – “Smile”
Moody – “Crashed My Car”
NIKOTIN ft. FadiFahFah – “Baby
Neptun – “Det Ku’ Blive Til Noget”
School of X – “Away”
Skaar – “Uptown Boy”
Soels – “Worst Side”
VANT – “In The Dark Times”

Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com