16 apr Fribytterdrømme deler intens musikvideo
Foto: Seth Nicolas : Magnus Packness (pressebillede)
Det er ikke længe siden, at den danske gruppe Fribytterdrømme udkom med det roste album ‘Ikke Bange For At Dø, Men Rædselsslagen For At Miste Livet’. Nu deler de en flot musikvideo til nummeret “Sjælemanifest”, og på mange måder indskrænker den ikke blot sangen – men hele albummet.
Det danske, folkekære band Fribytterdrømme er der fuld gang i for tiden. For kort tid siden landede deres fjerde album Ikke Bange For At Dø, Men Rædselsslagen For At Miste Livet, hvor gruppen viste, at de stadig sprudler af kreativitet og lyst til at prøve nye ting af. Særligt tekstuniverset fremstår enormt ærligt og innovativt. Du kan læse vores anmeldelse af albummet her. Nu har de udgivet en musikvideo til sangen “Sjælemanifest”, og den spejler sangens ærlighed.
Videoen starter ud med forsanger Lau I. V. Pedersen, der ligger nøgen på et gulv, dækket af jord og omringet af mørke. Samtidig med at han synger om alle de ting, han har mistet, får han mere og mere energi – og mere og mere tøj på. Til sidst står han på en scene i spotlightet med en mikrofon, og han er som født på ny. Fribytterdrømme forklarer selv om videoen, at den er symbolet på en fødsel. Den skildrer, hvordan Lau Pedersen langsomt, men sikkert, går hen imod at blive den performer, han er født til at være. På den måde spejler den sig også i albummets titel, Ikke Bange For At Dø, Men Rædselsslagen For At Miste Livet.
Se den flotte musikvideo på YouTube her