15 apr Er du klar til sommer? Musik i Lejet annoncerer nye navne
Foto: Malk De Kojn // Janus Skafte (pressebillede)
Du skal holde godt fast, når du læser, hvilke navne Musik i Lejet har scoret til årets festival i Tisvildeleje!
Du kan rolig begynde at varme op til sommerens koncerter og ikke mindst til Musik i Lejet. I denne omgang er fem danske top-artister blevet annonceret til at skulle starte en fest i Tisvildeleje. Det drejer sig om JADA, Jung, GRETA, Malk De Kojn og Anne Linnet. Selvom det stadig er en uvis tid, vi befinder os i, er det tydeligt at festivalen i strandkanten i Tisvilde tror på en sommer med musik, sol og ikke mindst – festival. Det hele kommer forhåbentlig til at løbe af stablen fra den 22. – 24. juli, og på programmet står allerede Tessa, Benjamin Hav, Calby og Lord Siva.
Det bliver uden tvivl årets fest, og vi krydser fingre som aldrig før, for at festivalerne bliver en realitet i år!