01 apr Dry Cleaning – New Long Leg

Foto: Pooneh Ghana
Label: 4AD
Udgivelsesdato: Fredag den 2. april

På det lovende album, ‘New Long Leg’, finder Dry Cleaning deres helt eget hjørne i den moderne britiske post-punkbevægelse. Spørgsmålet er, om deres karakteristiske lyd i dens nuværende form egner sig til albumformatet.

[rwp_box id=”0″]

Da London-bandet Dry Cleaning i 2018 udgav deres debut-EP, Sweet Princess, etablerede de sig hurtigt som et frisk pust på den britiske post-punkscene, der i de seneste år har været i rivende udvikling. Firkløverens status som en anormalitet kan i høj grad tilskrives forsanger Florence Shaw, som – udover at være en af de få kvindelige frontfigurer på en mandsdomineret scene – har en helt speciel måde at skrive og performe på. Faktisk virker det aldeles ukorrekt at definere hende som forsanger, da der i virkeligheden ikke er ret meget sang over hendes vokal. Hendes skriverier kan heller ikke siges at passe ind i den gængse definition af sangtekster. Der er nemlig snarere tale om digte, der i spoken word-stil bliver oplæst over musikken.

På New Long Leg fornemmer man, at Shaw bruger musikken til at få afløb for sine følelser. Teksterne fremstår i hvert fald som lettere tilfældige tankestrømme, der ofte synes både spøjse og mundane, men gemmer på dybereliggende temaer som angst, eskapisme, kærlighed og had. Shaws udtryksløse vokal er med til at forstærke den følelse af antisocialitet, der ligger dybt forankret i teksten, og samtidig udstråler den en vis form for humor og charme. Man kan næsten ikke lade være med at få et lille smil på læben, når hun med største alvorlighed leverer linjer som denne fra ”Her Hippo”:

// The last thing I looked at in this hand mirror was a human asshole // 

Hun er hudløst ærlig i sine tekster, og netop den tørre selvironi er en af Dry Cleanings største styrker. Senere på samme nummer ytrer hun disse linjer:

// I’m smiling constantly, and people constantly step on me //

Der veksles altså sømløst og ofte mellem det lettere komiske og det dybt alvorlige, og den instrumentale side af bandets output spiller perfekt op til Shaws bekendende vokal. De tre resterende bandmedlemmers klassiske kombination af trommer, guitar og bas skaber et lydbillede af hvileløs post-punk, der nærmest imiterer Shaws humørsvingninger – lige dele funky og ildevarslende.

New Long Leg halter bestemt ikke, når det kommer til kvaliteten af hvert enkelt nummer. Tværtimod står alle albummets sange ganske godt på deres egne lange ben. Problemet er blot, at de ti enkeltdele netop ikke føles som dele af en større helhed. Dry Cleanings lyd – og især Shaws vokal – mister lidt af dens appeal, når man lytter til den over længere tid i træk. Jeg mangler lidt mere variation, og derfor kan jeg med en vis sikkerhed påstå, at bandet kommer til at overgå denne debut i fremtiden. En forudsigelse jeg kun kan være sikker på, fordi bandet på denne udgivelse trods alt viser et kæmpe potentiale.