Communions ude med sidste single før album

Foto: Lasse Dearman (pressebillede)

I deres nye single “Learn to Pray” kritiserer de danske rock-drenge det øgede fokus på rigdom og velstand, som de ser udspille sig for øjnene af dem. Singlen er desuden den sidste i rækken før albummet ‘Pure Fabrication’ der udkommer senere i april

Du kender måske allerede den danske rockduo Communions for deres støjede tilgang til den klassiske rocksang. Nu er de klar med sidste singleforløber til albummet Pure Farbication, der udkommer den 23. april. “Learn to Pray”, som singlen hedder, viser en lidt anden side af duoen, og det klæder dem faktisk overraskende godt. Stilen er mere afdæmpet og tilbagelænet, og der er mere plads til både vokal og detaljer, frem for støj og smadder. Og så fortæller sangen en historie om det samfund som de, Communions, ser foran sig. Forsanger Martin Rehof fortæller om sangen:

“Learn to Pray” er fortalt fra perspektivet af én, der magtesløst er vidne til en kultur midt i dens sammenbrud, og som ønsker at tage afstand fra den

Med sammenbruddet mener duoen det fokus de i højere og højere grad ser, at samfundet sætter på rigdom og velstand, og den besættelse af selvet som desværre er blevet en tendens.
Selvom sangen er mere afdæmpet end normalt, er der stadig smæk på, og den fortjener stadig, at man skruer op på max og læner sig tilbage. Find den der hvor du plejer at streame din musik
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com