fbpx

SIMEÔN bringer det mystiske ind i trap-rap

Foto: Phillip Steffensen (pressebillede)

Den danske rapper SIMEÔN har smidt endnu en hårdtslående single ud til de trapelskende, danske løver. Med tonstung bas og en mørk vokal skaber SIMEÔN på sin nye single “PROMBLEMET”, et mystisk univers, der er svært at slippe, når man først er suget ind.

Der bliver produceret utrolig meget trap-rap for tiden. Meget af det minder om hinanden, og man står foran en stor opgave, hvis man ønsker at skille sig ud. En af de nye, spirende kunstnere, der ser ud til at være på rette kurs, er rapperen SIMEÔN. Tidligere på året debuterede han med singlen “DANS”, der satte kursen for den hårdslående produktionen og den dybe, attitudefyldte vokal. Nu er han igen aktuel med singlen “PROBLEMET”, der viser endnu en side af SIMEÔNs lydunivers.

Læs også  Nye toner fra Emil Stabil

“PROBLEMET” er en detaljerig trapproduktion med fantasifulde 808’s og veldisponerede lydeffekter, og SIMEÔNs dybe og hæse vokal bidrager til, at det hele fremstår mystisk og dragende. Den er en af de der sange, der er svære at løsrive sig fra, og hvor man altid lige må høre lidt mere.
Lyt til “PROBLEMET” her:
Spotify

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com