23 apr Communions – Pure Fabrication

Foto: Lasse Dearman
Label: TAMBOURHINOCEROS
Udgivelsesdato: Fredag den 23.april

Communions leverer på ‘Pure Fabrication’ deres bud på et grandiost konceptalbum. Desværre lever det musikalske output ikke altid op til den københavnske brødreduos skyhøje ambitioner.

[rwp_box id=”0″]

Efter udgivelsen af deres debutplade, Blue, gennem det anerkendte indie-label Fat Possum Records, er Communions kommet i stald hos københavnske TAMBOURHINOCEROS. Her udgiver de to Rehof-brødre (Martin og Mads) nu deres anden og meget ambitiøse plade, Pure Fabrication – den første efter afgangen af Jacob van Deurs Formann og Frederik Lind Köppenet, der dog stadig har bidraget i skabelsesprocessen. Der er tale om et vaskeægte konceptalbum med en omvendt dannelseshistorie, som narrativt omdrejningspunkt. Værket, som finder inspiration i en myriade af myter, er da også omfangsmæssigt ambitiøst med en spilletid på lige godt en time fordelt på 15 numre.

Jeg må tage hatten af for det mod, det uomtvisteligt kræver at turde springe ud i så stort et musikalsk projekt. Problemet er bare, at Communions ikke helt formår at levere den vedvarende kvalitet og variation, det kræver for at lykkes med en så lang og emnemæssigt tung trackliste. Jeg føler i hvert fald sagtens, at man kunne have skåret en tredjedel af numrene fra, for at skabe en mere kompakt musikalsk oplevelse – især med tanke på at næsten halvdelen af numrene er blevet udgivet før albummets release. Ligeledes kunne man med fordel også have forkortet nogle af de sange, der varer længere end 4 minutter. Der mangler simpelthen noget variation og personlighed, mens produktionen ofte virker overpoleret. Derfor taber man desværre let lyttelysten undervejs.

Det er ærgerligt, for Rehof-brødrene viser flere steder på albummet, at de ganske vist har flair for at finde den gode melodi og skrive fængende, poetiske tekster – måske bedst eksemplificeret på seneste single, “Learn to Pray”. Jeg mangler bare noget, der adskiller dem fra andre alternative rockbands, og ofte mangler jeg også noget, der adskiller hver sang fra den næste. Selv efter utallige afspilninger har jeg svært ved at genkalde mange af de individuelle numre, og det problem har den lettere overvægtige trackliste nok heller ikke ligefrem hjulpet på. 

Jeg håber, at Rehof-brødrene vil forsøge sig med en lidt mere minimalistisk tilgang til kreationen af fremtidige udgivelser. Ikke blot i en musikalsk forstand – som det var tilfældet på deres debut – men også i forhold til udgivelsens format. Jeg har nemlig på fornemmelsen, at der ligger et storslået album gemt blandt disse 15 sange. Desværre får de to brødre begravet dette album i et forsøg på at skabe et værk, der skal fremstå så bombastisk som overhovedet muligt. Om ikke andet er Pure Fabrication dog en stærk indikation på, at fremtiden ser meget lys ud for bandet, hvis de formår at blive ved med at udvikle og personliggøre deres lyd yderligere.