fbpx

Caper Clowns har en besked til alle facebook-krigere

Foto: Lone Kingo (pressebillede)

Den danske gruppe Caper Clowns har allerede charmeret sig ind under huden på redaktionen med deres folkelige indie-rock. Nu er de ude med endnu en single, der ligesom de andre har en varm, behagelig stemning omkring sig.

Det sidste år har været fyldt med skuffelser og aflysninger, og det har forårsaget en masse sure miner. Nogen af dem man til gengæld har følelsen af, altid har godt humør, er den danske indie-rock-gruppe Caper Clowns. Sidst vi hørte fra dem var med singlen “I’d Be Me”, der var lavet ud fra tankegangen ‘Det har jeg ikke prøvet før – så det kan jeg nok godt finde ud af‘. og det var lidt som om, at den positive livstilgang smittede. Deres nye single hedder “CAPS LOCK ON”, og man kan kun håbe på, at budskabet i den også smitter lidt.

I den nye single tager Caper Clowns nemlig debatkulturen på især facebook op, og giver klar besked til alle ‘trolls’ der skriver grimme og voldsomme ting. Henrik Krogh fra Caper Clowns skriver, ironisk nok i caps lock, om sangens handling:

– HVORFOR SANGEN HEDDER CAPS LOCK ON? DET GØR DEN, FORDI DE MEST IRRITERENDE TYPER SKRIVER MED STORT

Det er virkelig irriterende, når der bliver råbt og skreget bag tastaturerne. Og man kan håbe på, at Caper Clowns’ folkelige og kærlige udtryk, kan have indvirkning på, at beskeden går ind hos de rette mennesker. Hvis du ikke selv er internetkriger, kan du bare læne dig tilbage og nyde sangen. Du kan finde den her:
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com