fbpx

Tag med Blæst til sommerhusfest

Foto: Edi Cliff (pressebillede)

For nylig udgav den danske popgruppe Blæst singlen “Kig Op Fra Gulvet”, og netop som den har sat sig så godt fast i hjernen, at den nok aldrig forsvinder igen, topper gruppen det med en musikvideo, der følger den danseglade stemning til dørs.

Vi fik lige lov til at smage på foråret med et par dage med solskin og varme temperaturer. Nu er det desværre lidt som om, at temperaturen igen er faldet ned under de 10 grader, og Blæst har overtaget. Faktisk er blæsten så hård, og det nok er sikrest, hvis du finder den helt tykke vindjakke frem, og finder noget at holde fast i for ikke at blæse omkuld. Da gruppens nyeste single “Kig Op Fra Gulvet” ramte streamingtjenesterne for et par dage siden, kom den i hvert fald som en orkan fra en skyfri himmel.

For at holde vindretningen topper Blæst nu singlen af med en musikvideo, der understreger hvor festlig sangen er. I videoen følger man de fire bandmedlemmer, der sætter sig ind i en bil, og sætter kursen mod noget der ligner et sommerhus, hvor der skal hygges, festes og danses. Undervejs opstår der problemer både med drinks, der bliver spildt, og elektricitet der ikke virker, men når man er sammen med sine bedste venner, gør det jo ikke så meget.
Se den festlige musikvideo her

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com