fbpx

MOODY er ude med en hjerteskærende historie på singlen “Crashed My Car”

Foto: chris1million (pressebillede)


En trist historie om et knust hjerte, som førte til en bilulykke har været inspirationskilde til det spritnye nummer fra den danske popsangerinde.

MOODY har været stille i et års tid, for at tage hånd om sit mentale helbred. Men nu er den unge popsangerinde tilbage – stærkere end nogensinde før. Hun har netop udgivet singlen “Crashed My Car”, som er en uptempo popsang, med en hjerteskærende historie bag.

Om singlen fortæller sangerinden selv:
Sangen handler om dengang, jeg desværre valgte at køre galt i min bil, på grund af et knust hjerte. Som 20-årig satte jeg mig påvirket bag rattet efter et kæmpe skænderi med min daværende kæreste, og på turen hjem havde jeg ikke lyst til at være her mere. Og den eneste løsning var at køre galt. Følelsen og chokket sidder stadig i mig den dag i dag, men at skrive sangen har hjulpet mig med at acceptere, at det er en del af min fortid, og hjulpet mig med at huske på, hvor langt jeg er kommet. Jeg vælger at se fremad og tro på, at hver gang mit hjerte er blevet knust, er det vokset sig sammen og er blevet langt stærkere end før.

Forbered dig på at blive fanget fra første lyt til den smukke single, MOODYs lækre lyd og den hjerteskærende historie som er inspirationskilde til lyrikken i nummeret.

Læs også  Nordiske Hits // Uge 16

Lyt til “Crashed My Car” på Spotify.

Tags: