fbpx

Den norske indie-folker Louien er tilbage efter at have mistet lysten til at skrive

Foto: Margit Selsjord (pressebillede)

Efter at have krænget sit hjerte ud på debutalbummet None of My Words, var det som om, at der ikke var mere at skrive om for indie-sangerinden Louien. Nu er hun alligevel tilbage på flotteste vis med en catchy og velskrevet sang, der leder tankerne hen på folkemusikken, samtidig med at den rammer ind i den moderne indiebølge.

Der var fuld fart på norske Louien, da hun i 2019 udgav debutalbummet None of My Words, men efter udgivelsen var det som om, at inspirationen forsvandt. Debutalbummet var enormt personligt, og det kom faktisk bag på kvinden bag Louien, Live Miranda Solberg, at det ikke nødvendigvis er nemt at dele sine inderste tanker med offentligheden. Om situationen fortæller hun selv:

Læs også  Sara Jevo debuterer med sommerlig nostalgi

Jeg havde ikke skriveblokade. Jeg havde bare ikke lyst til at skrive. Jeg ville ikke have, at nogen skulle vide hvad jeg tænkte på. Jeg havde ikke tænkt på, hvor skørt det er at udlevere sig selv og sine tanker før efter udgivelsen.

Nu er hun heldigvis tilbage med en single, der følger op det det flotte og følsomme lydunivers fra debutalbummet. Med på den nye single “Deep Within” har hun ovenikøbet fået den spirrende norske stjerne, Mikhael Paskalev, der er med til at give dybde og fylde til det flotte nummer.
Find “Deep Within” der hvor du plejer at lytte til din musik
Spotify
Apple Music

Tags:
Albert Lund Kuhlmann
albertkuhlmann@bandsoftomorrow.com